Beskrivelse
Særdeles velholdt etplansvilla i rigtig god stand beliggende i velfungerende landsby
Velkommen til Præstbrovej 191. I befinder jer nu i velfungerende Erslev, der rummer mange gode faciliteter. Bl.a. er indkøb, slagter, frisør lige ved siden af/overfor. Der er gode busforbindelser i byen, hvor bussen kører flere gange i timen. Der er kun 2 km til Ø. Jølby og her er indkøb, flere skoler m.v. Får I brug for noget i Nykøbing er der da også kun 7 km dertil.
På Præstbrovej 191 ligger et virkelig fint hus og venter på en ny familie. Huset er bygget i 1967 i gule sten og med rødt eternittag. Huset rummer 140 velindrettede m2 i et plan. Huset synes større grundet planløsningen. Husets størrelse samt indretning er ideel til mange forskellige familier. Boligen er særdeles velholdt over alt og er løbende renoveret, så I kan flytte direkte ind. Der er også mulighed for at sætte sit eget præg, hvis man ønsker det. Ude som inde fremtræder huset i rigtig pæn stand. I forlængelse af huset er en god garage på 18 m2.
Indretning: Velkommen indenfor. I træder ind i en åben entré. Her er adgang til tre fine værelser, pænt badeværelse med lyse fliser og muret bruseniche, en stor og hyggelig vinkelstue med et dejligt lysindfald og med udgang til sydvendt have samt husets køkken. Et pænt og velholdt køkken med lyst inventar. Køkkenet er i forbindelse med endnu en stue. Det er oplagt at anvende rummet til spisestue, men det kan også fint fungerer som meget andet. F.eks. TV-stue, forældresoveværelse, hobbyrum m.v. Fra køkken kan I også bevæge jer til bryggerset. Et stort bryggers med god skabsplads. Huset rummer også baggang og et fint værksted.
Huset ligger på en rigtig fin grund, hvor der foran huset er to indkørsler, flisebelagte stier og en nydelig forhave, der er belagt i granitskærver og med enkelte buske. Bag huset venter jer en dejlig have, hvor der er anlagt flisebelagt terrasse, bede med smukke blomster og buske, mens det resterende primært er græsplæne. Her får I altså en dejlig have, hvor der er liv og farver, men samtidig er den relativt let at holde.
Denne fine og velholdte villa i et plan må siges, at være det perfekte hjem for mange – kort afstand til alt, præsentabel ude og inde, et plan med god planløsning, børnevenligt kvarter, minimalt vedligehold ude som inde samt en skøn lukket have.
Vi glæder os til at vise jer stedet!
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS…