Beskrivelse
Fritidsgrund med eminent beliggenhed ved Snogebæk
Tæt på Snogebæk og Balka Strand på den sydøstlige del af Bornholm ligger denne fremragende grund, hvor I kan se frem til muligheden for at opføre et skønt sommerhus. Omgivelserne er ganske enkelt i særklasse med korte afstande til skov og strand, og i kraft af grundens udformning kan det forestående byggeri tage mange retninger.Adressen hedder Turistvej 39B, og det første, I vil bemærke, når I ankommer hertil, er den helt særlige og dybe ro. Skoven med dens mange nåletræer skaber en behagelig stemning, ligesom træerne bidrager til at skabe fornemmelsen af afstand mellem sommerhusene i området. Også den meget korte afstand til kysten vil vække begejstring blandt børn såvel som voksne, og netop fra adressen her kan I nemt og hurtigt nå nogle af øens mest berømte og bedste badestrande. Det drejer sig om Dueodde Strand, der ligger en anelse mod syd, mens I i modsatte retning finder henholdsvis Snogebæk Strand og Balka Strand.Der er dog mere end blot skov og vand i sigte, og især i Snogebæk vil I kunne opleve en autentisk feriestemning om sommeren, hvor alskens arrangementer løber af stablen, ligesom her er mulighed for dagligvareindkøb og en kold forfriskning ved røgeriet på havnen. En lille smule længere oppe ad kysten møder I Nexø, hvor mulighederne er endnu flere.Hvad end I drømmer om at opføre et helt klassisk træhus, eller om I er mere til en moderne stil med stringente streger, så er der gode muligheder for det. I bestemmer naturligvis helt selv, hvordan jeres kommende ferieoase skal se ud, og hvilke materialer, huset skal bygges i.Lyder det som noget for jer? Så lad os høre fra jer allerede i dag….