Beskrivelse
Flot renoveret villa med skøn beliggenhed i Aalborg
En ideel start på den nye tilværelse. Det må man sige, I får med denne villa, som har plads til par såvel som små børnefamilier i sin nydelige og indflytningsklare indretning. Med natur til den ene side og Aalborg C til den anden.På Steenstrupvej 18 kommer I til at bo i et attraktivt område, der indrammes af skovområder og parker, ligesom I har ca. 5 min. gåtur til Zoo; således kan I let nyde familieudflugter tæt på hoveddøren. Inden for 10 min. gåafstand finder I skole, pasningstilbud og indkøb, og så er der heller ikke langt ind til hjertet af Aalborg – turen hertil tager nemlig knap 10 min. på cykel, og ellers er der gåafstand til Aalborg Centrum, hvor de mange caféer og kulturoplevelser findes.Hyggeligt og privat udemiljø.Ved ankomst til den lyse villa fra 1931 kan I køre bilen op i garagen, før I begiver jer ind for at undersøge ejendommen nærmere. Skøn beplantning lægger sig omkring det ugenerede havemiljø, hvor der er plads til både gyngestativ og drivhus, mens træerne blomstrer på plænen. I kan ligeledes benytte jer af de to terrasser, når vejret inviterer til udendørs ophold. Ejendommen er indvendigt totalt renoveret, nyt vvs/el/gulve, badeværelse, køkken mv. Der er gulvvarme i hele stueetagen, begge badeværelse/toilet samt i soveværelse og vaskekælder.Flot og renoveretVillaens kvm er særdeles godt udnyttet og fremstår indbydende med lyse vægge og lofter samt klassiske detaljer, mens gulvet i sildebensparket breder sig ud i hele husets totalrenoverede stueplan. I træder først og fremmest ind i en entré, og herfra åbnes der op til samlingspunktet. Dette udgøres af en stue med biopejs og lysindfald fra syd samt et nyt flot køkken med masser af skønne detaljer i køkken-alrummet, der yderligere har direkte udgang til terrassen og den meget skønne have. Den veltænkte planløsning fortsætter op på førstesalen, hvor der er et skønt værelse samt meget stort soveværelse, som med fordel let kunne udnyttes til 2 værelser (dette er anført på plantegningen). På dette plan er desuden et flot nyt lækkert badeværelse med kig mod Mølleparkskoven, ligesom der er et nyt gæstetoilet. I villaen finder I desuden en kælder bestående af tre disponible rum og et vaskerum med gulvvarme….