Beskrivelse
Lys, indbydende 2er med 2 altaner i Esbjerg
Drømmer I om en tilværelse på en central beliggenhed i Esbjerg? Så får I her et oplagt bud på en velindrettet, lys 2er på Ingemanns Allé 175E, 2. th., hvor I, på trods af en central beliggenhed, placerer jer i et meget stille og roligt område – med kort til det hele. Velkommen til!I bydes indenfor I lejligheden på 2. sal i en rummelig, lys entré med god plads til et smart opbevaringsmøbel til overtøjet. Herfra bevæger I jer ind i det hyggelige, lyse køkken-alrum, hvor det samme flotte gulv følger med og skaber en flot sammenhæng i hele lejligheden. I køkkenet får I flot plads til at lave alle livretterne ved den gode bordplads, mens al servicen og køkkengrejet kan opbevares i de gode skabsløsninger. I stuen er der plads til afslapning efter en lang arbejdsuge, og sommeren over kan I nyde en kold fyraftensøl lidt ekstra på altanen!Lejlighedens værelse fremstår også lyst og rummeligt med flot plads til indretning af både dobbeltseng, garderobe og skrivebordshjørne, hvis dette ønskes. Også herfra har I adgang til altan, så I kan nyde solen fra morgen til aften. Hertil er det lækre, rummelige badeværelse med store, stilfulde klinker, separat bruseniche og vaskemaskine – en sand hverdagsluksus at kunne klare hjemmefra!Fra hjemmeadressen har I hele hverdagen – og mere til – helt tæt på. Hverdagens indkøb klares en kort gåtur fra hjemmet, ligesom I har Vestjyllands største storcenter Broen kun 1,5 kilometer fra hoveddøren, hvor I også finder en stor gågade i det hyggelige bymiljø. Her venter jer alt fra gode shoppingmuligheder og lokale forretninger til hyggelige spisesteder. Hertil har I også under 10 minutter på cykel til Esbjerg Station.Fremvisningen kan bookes allerede nu!…