Beskrivelse
Charmerende stråtækt villa i centrum af Liseleje
Nu udbydes en charmerende ejendom med stråtækt tag, med en fantastisk central beliggenhed i Liseleje til salg. Ejendommen er beliggende i gåafstand fra skønne Liseleje Strand, det smukke naturområde ved Liseleje Plantage samt fra nærområdets indkøbsmuligheder og hyggelige restauranter. Desuden er en del af ejendommen pt. godkendt til at drive liberalt erhverv, hvorfra der i dag drives yoga-studie. Ejendommen er udlejet til og med den 1/5-2023, men kan erhverves allerede nu. Der er adgang til boligen via en rummelig og møblerbar entré, der også fungerer som fordelingsgang. Herfra får I adgang til to gode værelser hvor det ene har direkte udgang, badeværelse med bruseniche, samt 1. sal og boligens samlingspunkt – det store alrum der byder på både køkken og stue. I alrummet får I et ældre, men velholdt køkken opført i elementer af træ. Her er masser af opbevarings- og arbejdsplads mens der også er plads til at samles om et spisebord i rummet. Fra køkkenet er der direkte udgang til haven via dobbelte glasdøre, som også er med til at bringe lysindfaldet ind i rummet. Både lofter og de fritliggende loftsbjælker er malet hvide, hvilket også er med til at gøre rummet mere lyst. I forlængelse af køkkenet finder I den rummelige stue, hvor I finder plads til både at indrette jer med sofaafdeling, og kontor- lege eller måske læsehjørne. Mulighederne er mange. Fra stuen er der ligeledes dobbelte glasdøre ud mod haven, mens stuen også byder på brændeovn og trappe til 1. sal. På 1. sal er der endnu et badeværelse, ligeledes med bruseniche samt fire lyse værelser og repos. De to af værelserne er gennemgangsværelser. Foran ejendommen er der indkørsel med rådhusbelægning, og et stort bed med buske og blomster. I baghaven får I en stor, flisebelagt terrasse – ligeledes med rådhusbelægning, en lille græsplæne, drivhus og flere buske og træer.Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise denne charmerende ejendom….