Beskrivelse
Denne ejendom henvender sig bredt som base for alle, der ønsker en rolig, tryg og idyllisk tilværelse med plads til både familien og hobbylivet.De 268 kvadratmeter spreder sig over to etager, og der er mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg på denne charmerende ejendom. Stueplan byder på entré, to værelser, stue, køkken, bryggers, badeværelse og et disponibelt rum. Som et gennemgående tema i denne bolig vil I finde brugen af træ, og det materiale skaber en varm atmosfære i hjemmet.Familiens praktiske behov bliver mødt i bryggerset, der har god opbevaringsplads og er udstyret med vaskemaskine. Jeres stue er rummelig og har god plads til at indrette en hyggelig sofaafdeling. Dertil er stuen udstyret med en brændeovn, som gør, at I kan nyde de kolde dage med en hyggelig og varm stemning, der omfavner hele familien.På første sal finder I en stue, tre værelser og det sidste badeværelse. Alle værelserne, på tværs af de to etager, er regulære og fleksible i brug; om I mangler et børneværelse, kontor, soveværelse, gæsteværelse eller noget helt andet, så er det muligt her. Dertil har værelserne på førstesalen en forrygende udsigt over de grønne omgivelser, som giver en rolig følelse i hverdagen. Førstesalens stue kan også blive til præcis det, I står og mangler, måske endnu et hyggeligt samlingspunkt i huset, et område med opbevaringsplads eller en TV-stue.Ejendommen blev opført i 1919 og har beholdt det charmerende udtryk fra den tid, men der er foretaget visse opdateringer såsom jordvarmen og et tag af nyere dato. Med i købet følger også en indkørsel til den store garage med carport, hvor I finder et rummeligt værksted samt nok plads til ikke kun at opbevare jeres transportmidler, men også haveredskaber, cykler eller hvad end I måtte have brug for. Dertil kan I glæde jer over en stor grund med masser af muligheder, da I bliver ejere af to matrikler, fordi Kraghedevej 214a også følger med i købet. I kommer til at bo blandt det bedste, som dansk idyl har at tilbyde. I kan lufte løbeskoene i grønne omgivelser ved blot at gå ud af jeres dør og begynde turen. Dertil er I omkring fem minutters køretur fra de daglige gøremål i Tylstrup og en halv times køretur fra Aalborgs centrum….