Beskrivelse
Velholdt parcelhus, med værksted og to udestuer
Yderst velholdt og i pæne og gode materialer udbydes dette parcelhus på Skovlunden i Thyregod. Huset er placeret, næsten sidst på en lukket stikvej, i et rigtig godt kvarter, hvor man med blot få minutters gang finder skov, natur og vandreruter, som både er en oplevelse i sig selv, men som også har et spændende fugle- og dyreliv.Huset er både inde og ude hyggeligt, og velholdt. Indretning og materialer er løbende opdaterede, så huset er let at overtage, uden omfattende renoveringsprojekter der presser sig på. Planløsningen er god, og man får samlet 117 m² bolig plus to store lyse udestuer (Se punktet “Andre forhold af væsentlig betydning” i denne opstilling).Huset har en klassisk indretning, med tre gode værelser, hvor forældresoveværelset ligger separat. Husets badeværelse ligger centralt i forhold til alle rum, og her er der i øvrigt både bruser og badekar. Inventaret er nyere, og der er samtidig renoveret med nye klinker og gulvvarme på gulvet. Husets køkken og bryggers er også renoveret, og har begge pænt hvidt inventar, med god opbevaringsplads. I køkkenet er der en hyggelig spiseplads. Det er via køkken og bryggers, at man får adgang til den ene, og den største, af de to udestuer i huset. En rummelig udestue, med ovenlysvinduer, orienteret mod vest og med masser af aftensol, og hvor aftensmaden let kan medbringes til, og adgangen til haven, til drivhus og resten af haven er nem. Fra stuen har man plads til gæster, og til hygge indendøre. Herfra er der adgang til husets anden og nyeste udestue og terrasser. Disse er orienteret stik mod syd, og har sol og stort lysindfald hele dagen. En udestue, der er dejlig de fleste dage om året, og hvor solen varmer mens man nyder fugleliv i haven, eller kan følge med i aktiviteter i kvarteret.Omkring huset ligger en spændende have, privat afgrænset med hæk mod naboerne. Langs husets indkørsel, ligger en tilhørende garage med indbygget værksted og redskabsrum. Et særdeles funktionelt rum, hvis man kan lide at bruge hænderne eller mangler plads til fritidsinteresser mv. På Skovlunden, bor man også centralt i forhold til byen og dagligdagens behov. Bl.a. ligger byens skole blot 5-10 min. gang fra boligen, mens indkøb og byens station ligger godt 10 minutters gang herfra….