Beskrivelse
Charmerende sommerhus i Liseleje – kan også benyttes som helårshus
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Nu sælges denne flotte ejendom med et boligareal på 160 m2, med en attraktiv beliggenhed på en lukket vej i Liseleje. Huset er beliggende i et sommerhusområde og kan derfor benyttes som sommerhus eller helårshus.
Her kan I se frem til skønne rammer samt en dejlig have, hvor alt står indflytningsklar. Der er kun 1 km til Liselejes børnevenlige sandstrand, hvide sandklitter og store isvafler. Der er godt 3 km til Melby skole og 1 km til indkøb i Liseleje/Asserbo. Endvidere er der ikke langt til de skønne naturområder ved Asserbo Plantage, derudover ligger Asserbos kendte 18 hullers golfbane også tæt på, ligesom der ikke er langt til lystbådehavnen og gågaden i Frederiksværk.
Huset byder på: god møblerbar entré, et pænt køkken med spiseplads, en hyggelig spisestue med brændeovn og i åben forbindelse med en hyggelig opholdsstue. Her er et skønt lysindfald fra de mange vinduer og døre. Der er herfra udgang til en fantastisk skøn overdækket terrasse – hvor der er et dejligt udemiljø i forlængelse med haven. Fra spisestuen er der adgang til et soveværelse med walk-in closet og et skønt badeværelse. Fra stuen er der ligeledes adgang til et stort værelse med adgang til et flot badeværelse med muret bruseniche. Fra køkkenet er der desuden adgang til et lille kontor og et bryggers med vaskefaciliteter og varmepumpe.
Der er en nem sydvendt have med fliseterrasse, som er delvist overdækket. Her er god plads til havemøbler og blomsterkrukker. Foran huset en god indkørsel med garage….