Beskrivelse
Klassisk bungalow med god beliggenhed tæt på Christiansminde
Indkøb, skole, skov og strand – det hele er inden for ganske kort rækkevidde, når man bor på Sanddalsvej i Svendborg. Og netop her udbydes nu denne klassiske bungalow til salg. Huset trænger til en modernisering, og I får to etager at udfolde boligidéerne på. Ejendommen er fra 1935, og den fremstår i røde sten med charmerende pyramidetag og karakteristiske hjørnevinduer. Huset er opført med et højt stueplan og en brugbar kælder, der har egen indgang. Planløsningen inkluderer en entré og et køkken med viktualierum, og hertil følger to gode og rummelige stuer. Stuerne ligger i åben forbindelse, hvilket giver en dejlig fornemmelse af plads og luft og lader lyset strømme frit mellem de to afdelinger. I den ene stuer er der installeret brændeovn, og herfra er der desuden grøn udsigt til haven. Via glasdøren er der endvidere direkte udgang til en lille, hævet terrasse. Kælderetagen indeholder et værelse, to disponible rum og et praktisk opmagasineringsrum. Det er ligeledes her, at I finder husets flisebadeværelse, som har hvidt skabsinventar og brusehjørne. Ejendommen ligger let tilbagetrukket på en 564 kvadratmeter stor grund, hvoraf størstedelen udgøres af en overkommelig baghave. Haven vender mod sydvest, og den er anlagt med græsplæne, buske og gamle træer. Også herude kan I sætte et personligt præg, alt efter ønsker og behov. Fra adressen er der blot fem minutters gang til nærmeste daginstitution og flere forskellige handlemuligheder, og det tager omtrent samme tid at cykle til skole. En cirka 15 minutters spadseretur bringer jer til skønne Christiansminde, hvor udelivet kan nydes i skoven og ved vandet. Cykelturen til bymidten tager små ti minutter, så I har tillige let adgang til såvel specialbutikker som spisesteder, kulturtilbud og havnemiljø….