Beskrivelse
Meget velholdt rækkehus med egen carport og central beliggenhed – Huset ligger tilbagetrukket fra vejen
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/11 – klik på billede –
Rækkehuset er opført i 2001 i gode og gedigne materialer. Huset ligger på en lille stikvej tilbagetrukket fra Vejlevej og dermed i rolige omgivelser. Fra ejendommen er der gåafstand til byens centrum og kort afstand til dagligvareindkøb, bybus m.v.
Rækkehuset fremtræder overalt meget velholdt og klar til indflytning. Boligen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i hele boligen.
Til rækkehuset hører egen carport og ekstra p-pladser til gæster. Den lille have er flot anlagt og kræver minimal vedligeholdelse. Haven er vestvendt og ugeneret i forhold til naboer. Fra stuen er der udgang til terrassen, der er delvist overdækket. I haven findes et praktisk lille haveskur til redskaber. Foran huset er haven anlagt med fliser og granit, så den kræver et minimum af pasning.
Boligen er indrettet med bryggers med plads til vaskesøjle samt bord med vask, pænt Svane-køkken med hvide låger og muret halvmur til den rummelige stue med lyst trægulv. Desuden et godt soveværelse med skabsvæg, et værelse med skydeskabe og et pænt badeværelse med bruseniche.
EN RIGTIG FIN RÆKKEVILLA MED CENTRAL BELIGGENHED !…