Beskrivelse
CHARMERENDE HUS
Søger I en overskuelig bolig på en god adresse, så har vi løsningen i Søborg, hvor I kan slippe jeres boligdrømme løs i en lys villa. Et af højdepunkterne er stuen med dejligt store vinduer, så lyset brager ind, når I dækker langbordet op til familiemiddage. Samtidig er der to værelser, mens haven lokker jer ud i solen. Fortil er der sat hvidt stakit ud mod vejen, hvilket understreger charmen og omhuen, mens der i forbindelse med garagen er to disponible rum til opbevaring, værksted eller noget helt tredje. Det bliver nemt at hive kalenderen frem og planlægge hverdagen, for I kan gå til det hele. Mørkhøj Skole ligger 650 meter fra huset, og endnu tættere på er pasningstilbud og biblioteket, når der skal hentes nye bøger til familiens læsehest. Samtidig er der indkøbsmuligheder efter 650 meter, og til pendleren er der busforbindelser, S-tog fra Husum Station og motorvej. I kan også cykle til svømmehallen, idrætshallen eller tage turen til Utterslev Mose.Allerede fra første øjekast er husets charme tydelig, for den lyse facade, sprosseruderne og det klassiske, røde tag får følgeskab af et hvidt stakit. Indenfor fortsætter den hjemlige stemning, og endda kan I gå direkte fra garagen ind i boligen, så det er let at bære de store indkøb ind. Køkkenet toner frem med en romantisk stil i form af vitrinelågerne, klassiske udskæringer og vægfliserne. I åben forbindelse står alrummet klar til langbordet, som samler jer om hverdagens måltider og højtidernes festlige stunder. Videre har I dagligstuen med markante vinduer, der gør rummet meget lyst, ligesom I kan betragte haven eller gå direkte derud via terrassedøren. Endelig er der to værelser, mens badeværelset er rummeligt med væghængt toilet, bruseniche og plads til vaskefaciliteterne. I har også et fint gæstetoilet, mens kælderen består af et enkelt disponibelt rum.Træterrassen mod syd inviterer jer til at tænde grillen og nyde de lune sommeraftener i egen have. Der er også en overdækket oase, hvor I kan opstille loungemøblerne og nyde de stille eftermiddage med en velsmagende iskaffe og en podcast i ørene. Haven er desuden nem at holde, og fortil giver garagen i samspil med en lang indkørsel gode parkeringsforhold….