Beskrivelse
Perfekt beliggenhed i Willemoeskvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/11 – klik på billede –
4-værelses lejlighed med ideel planløsning, fantastisk lysindfald og perfekt beliggenhed i Willemoesgade – øverst beliggende i ejendommen.
Lejligheden har det herskabelige udtryk med højt til loftet, plankegulve, stuklofter og fyldningsdøre, og dertil skal det tilføjes at lofter og vægge er i meget pæn stand. Lejligheden har en ideel plantegning med to store sydvente stuer en-suite, hvor lyset strømmer ind. Her er gode indretningsmuligheder til både spisestue samt dagligstue. To nydelige værelser ind mod gården – begge af en god størrelse. Badeværelse med separat brus og som fremstår i pæn stand. Stort køkken med vinduesparti til gården, god afsætnings- og opbevaringsplads samt mulighed for en lille spiseplads. Se alternativ plantegning, hvis man ønsker lidt inspiration til en eventuel alternativ plantegning med køkken-alrum.
Du kommer til at bo fuldstændigt uforstyrret i det attraktive Willemoeskvarter med brostensbelagte gader, smukke vejtræer og Søerne lige rundt om hjørnet. I gåafstand finder du lækre specialbutikker og hyggeligt cafeliv. Området byder på rig mulighed for slentreture om Søerne, Østre Anlæg, grønne Classens Have, Fælledparken eller Kastellet. Med den nye Metro-Cityring lige rundt om hjørnet ved både Trianglen og Østerport station, har du nem adgang til resten af København. På en kort cykeltur kan du være fremme ved Kongens Nytorv, stranden ved Svanemøllen/Nordhavn eller en tur i skøjte- eller svømmehal ved Østre Gasværk.
Smuk herskabelig ejendom fra år 1908 med bl.a. renoveret tag, opgang og udskiftede vinduer. Veldrevet ejerforening. Brugsret til kælderrum og loftrum. Særdeles hyggeligt gårdanlæg og cykelkælder….