Beskrivelse
Spændende familiebolig i Regattakvarteret med udsigt til Hareskovens træer
En fantastisk mulighed for at skabe sin egen liebharverejendom venter dig her på Nydamsvej 24 i Bagsværd. Ejendommen, der er fra 1970, er en kvalitetsejendom, der med lidt æstetiske og funktionelle ændringer kan blive din helt egen liebhaverejendom. Den lange indkørsel fører dig til en privatbeliggende koteletgrund, og her er vi få hundrede meter fra både Bagsværd Sø og Hareskoven. Huset er super hyggeligt og velegnet til alt lige fra den store børnefamilie til liebhaverparret. Hoveddøren fører ind i en større entre med adgang til boligens 1. soveværelse, til dagligstuen, spisestuen (2. værelse), samt en fordelingsgang med endvidere 3 gode soveværelser (3., 4., 5. værelse) og et fint, stort flisebadeværelse. Herudover er der i stueetagen både gæstetoilet og bryggers. Køkkenet er pænt og velholdt og i direkte og åben forbindelse til dagligstuen. Her vil det være muligt at installere store vinduespartier fra gulv til loft, så hele stuen giver mulighed for at nyde udsigten mod vest til Hareskoven, og – solnedgangen. Fra køkken alrummet er der udgang til en hyggelig flisebelagt gårdhave mod syd hvor du kan sidde i ro og fred og sole dig det meste af dagen. Fra entréen tager vi trappen ned i kælderen. Under trappen er der plads til vinkøleskab og en hyggelig lille gang fører forbi fyrrum/vaskerum der med fordel kan laves om til badeværelse (med mulighed for at medregne dette i boligarealet. For enden af gangen har vi et stort disponibelt rum med 3 store vinduer hhv. mod vest og nord, samt egen dør ud til et hyggeligt haveareal. Da huset ligger på en skråning er store dele af kælderen i niveau med udeområdet, så det føles som stueetage. Kælderen er højloftet med et godt indeklima og det kan være en mulighed at få dele af denne godkendt til beboelse. Der hvor der ikke er fuld kælder er der lav krybekælder der evt. kan isoleres i ved etablering af gulvvarme.Med denne adresse er Bagsværds mange herligheder i gåafstand fra hoveddøren, med udsigten til en hverdag fuld af nye oplevelser. I kommer til at bo tæt på rekreative åndehuller ved Bagsværd Sø og Furesø såvel som hele Hareskoven. Vi er tæt på alt fra gode daginstitutioner til sportsfaciliteter. Bylivet, der breder sig ud omkring Bagsværd St., 1,3 kilometer fra hoveddøren. Her har I Meny, Irma lidl og Fakta, ligesom Bagsværd Hovedgade står klar med alt fra spisesteder til specialforretninger. S-toget kører til Hovedbanegården på under 30 minutter.De 5 vigtigste punkter for denne ejendom:- Regattakvarteret med udsigt til skov- Tæt på Hareskoven og Bagsværd Sø- Spændende grund og god planløsning- 215 gode kvadratmeter heraf 150 bolig- Skøn og privat gårdhaveFølg ejendomsmægler Nybolig Bagsværd på FacebookSe flere boliger fra ejendomsmægler Nybolig Bagsværd …