Beskrivelse
Skøn familiebolig på central beliggenhed og en dejlig have med solrig terrasse. Villaen er beliggende i et af kommunens mest populære skoledistrikter, Stengård Skole, der ligger mindre end 2 min. gang fra huset. Her er heller ikke langt til daginstitutioner og flere gode privatskoler ligger lige om hjørnet. Her er tillige blot få minutters gang til indkøb (REMA 1000) og s-tog Station (Stengård St.) med blot 15 minutters kørsel til Nørreport St. Fra huset er der kun en kort gåtur~til Bagsværd Sø, Lyngby Sø samt rigtig gode shopping muligheder i Kgs. Lyngby. Hareskoven med de mange naturoplevelser er også tæt på huset og kan nås på en kort 10 minutters cykeltur.~Tæt på ligger også Bagsværd Fort med naturlegeplads og fritidsklub. Huset har en indbydende forhave og indgangsparti. Huset fik i 2017 lagt helt nyt tag og vinduer er delvist udskiftet i det meste af huset. Her er en god garage med plads til bil eller cykler og barnevogne mv. Haven indbyder til leg og hygge og er orienteret perfekt, så der er sol i haven hele dagen og det meste af dagen på den delvist overdækkede terrasse. Huset indeholder: Rummelig entré med god plads til overtøj mv. i de indbyggede skabe. Fra entréen er der videre adgang til et stort soveværelse samt et stort badeværelse med badekar, som er et sikkert hit hos familiens yngste. Husets hjerte finder du i det meget store lyse stue-/køkkenalrum. Her er et rigtig flot køkken med masser af skuffe- og bordplads samt Quooker. Stuen er rummelig, så selv de mest aktive børn vil have plads til at boltre sig, men også rigelig med plads til familiefødselsdage og gode fester. Huset rummer yderligere 3 store værelser, så her er i alt 4 soveværelser eller 3 soveværelser og et kontor. Alle værelserne udmærker sig ved en rigtig god størrelse og et godt lysindfald. Ud over det store badeværelse finder man tillige et kombineret bryggers/gæstetoilet, som fungerer rigtig godt. Huset er perfekt for den unge børnefamilie, der her vil trives med den nærliggende og gode skole samt det praktiske i, at man kan gå til indkøb og S-tog. Området byder på mange børnefamilier, for her er godt at bo, og alt er lige udenfor døren eller i gåafstand.Følg ejendomsmægler Nybolig Bagsværd på FacebookSe flere boliger fra ejendomsmægler Nybolig Bagsværd …