Beskrivelse
Stuelejlighed med stor privat terrasse/”lille have”
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Velkommen til Buegården, hvor denne lejlighed ligger i stueplan, med en rigtig god placering og med en stor vestvendt terrasse/lille have. Lejligheden ligger centralt i Bagsværd, men alligevel stille og roligt, med store grønne fællesområder. ?Her er du tæt på det hele såsom biograf, bibliotek, caféer, restauranter, supermarkeder, skoler og S-tog med direkte forbindelse til København. Naturen ved Bagsværd Sø er også kun en lille gåtur væk.
Lejligheden ligger i stueplan og består af en god entré/fordelingsgang med skabe. Her er der adgang til lejlighedens badeværelse med brusehjørne. Soveværelset som er østvendt har en god skabsvæg. Her er der ligeledes god plads. Det lyse køkken er placeret i den ene ende af det store opholdsrum. Her er der god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Der er stort vinduesparti i stuens fulde bredde, hvilket giver et rigtig godt lysindfald. Her er der udgang til den private terrasse/”lille have”. Terrassedøren er med udvendig lås og kan bruges som indgang til lejligheden, hvis dette ønskes. Den vestvendte terrasse er med plads til ophold og afslapning, samt krukker/planter alt efter ønske. Den er omkranset af en hæk.
?Velfungerende ejerforening med godt naboskab, tryghed og trivsel i fokus. Der er en fritidsklub, hvor man, mod mindre betaling, kan benytte sig af de forskellige faciliteter såsom spisesal, træningslokale, billiard/bar og bordtennis. Desuden adgang til velordnet vaskekælder. I fælleshaven er der frit brug af ejerforeningens pavillion, møbler og grill.
Perfekt til den enlige, der ønsker god plads eller parret der ønsker nem adgang til alt. Til lejligheden er der gode parkeringsforhold og kælderrum. ?Vi glæder os til at fremvise denne dejlige lejlighed. Ring på 44494444 og bestil en fremvisning eller tilmeld dig åbent hus.?…