Beskrivelse
Nr. Søby, Højslev og Dommerby – trap, trap træsko ligger den lille hjerteklynge ud til Skive Fjord, og i udkanten af sidstnævnte kan I nu få hjemme. I skal se på en indbydende og moderniseret villa, der er perfekt for børnefamilien både, hvad angår plads og beliggenhed.Banevænget 10 ligger som én af de sidste ejendomme på en blind vej, så her kan kridtbøtten trygt tages med ud, så asfalten kan prydes med blomster og fantasidyr. Derudover giver beliggenheden jer både nærhed til by og natur – stierne er grønne, og så er der gåafstand til vandet. Derudover kan ungerne cykle til Højslev Skole på ca. ti minutter, ligesom bussen kan få dem hele vejen dertil, og så kan I køre til Skive midtby på fem minutter.Der er faktisk kig til fjorden fra altanen oppe på førstesalen, så heroppe får I et vidunderligt udemiljø at nyde livets pauser i. Selve grunden er 756 kvadratmeter stor, og foruden selve huset får I derfor masser af plads til en solrig have, værksted og fine terrasser – alt sammen uden det helt store vedligehold.Villaen stod færdig i 1970, og den tager sig klassisk ud med sit halvandet plan med altan for enden. Tiden har imidlertid ikke stået stille, og det giver jer 177 indflytningsklare kvadratmeter indenfor, som I kun skal glæde jer til at overtage. I stueetagen åbner entréen op for husets bedste rum: et skønt miljø, som består af køkken, alrum og stue i én åben forbindelse. Rumfølelsen er fantastisk, og det understreger akustiklofterne foroven, mens I betræder et nyere gulv. Her er nymalet, og der er sat nye lister op – her er bare super rart, og prikken over iet er udgangen til den sydvestvendte terrasse. Derudover finder I et værelse, et moderniseret badeværelse og en baggang hernede, før turen ovenpå giver jer endnu et værelse, et depotrum, et toilet og en stor stue. Mangler I flere værelser, kan I let inddele den, hvis behovet opstår.Her kan I bare flytte ind! Skal I ud og se, om det her er jeres nye hjem?…