Beskrivelse
Skarp arkitektur, mange muligheder og et lille, aktivt lokalsamfund
Nogenlunde midt mellem Aars og Farsø ligger Havbro. Her bor omtrent 400 indbyggere, og byen såvel som de smukke omgivelser kan nok bedst betegnes som fredelige og landlige. Ikke desto mindre er her et rigt liv med et stærkt sammenhold, og det er i udkanten af disse fordelagtige rammer, at huset på Gamborgvej 8 toner frem med et gennemført, rent udtryk. Boligen er ude som inde på et tårnhøjt niveau, og grunden er både rig på muligheder og af passende omfang.En god beliggenhedByens rige foreningsliv udfoldes især med skolen som centrum. Friskolen går til og med niende klassetrin, og tilsvarende er pasningsbehovet til de mindste dækket i vuggestuen og i børnehaven. Idrætsforeningerne er også nogle af de mange steder, hvor folk mødes. Man får på denne måde de mest almindelige behov dækket inden for en radius af bare få hundrede meter, omend man skal køre omtrent fem kilometer for at nå den nærmeste dagligvarebutik. I et lidt bredere perspektiv er man som nævnt ganske tæt på henholdsvis Aars og Farsø, mens der for pendleren også er gode vejforbindelser til Hobro, Viborg og Aalborg, som nås på under tre kvarter. Aarhus er tilgængelig på cirka en time.Lysindfald og gedigent designVillaen toner frem med en hvidpudset facade, store vinduesflader og et elegant tagpaptag med lister. Den består af to dele, hvoraf den ene er privatboligen, mens det andet afsnit er oplagt til erhverv. De to sektioner er forbundet af en træbeklædt tilbygning.I midten af privatboligen er køkken-alrummet. Trend har stået for de lækre skabsløsninger med hvide fronter, sorte granitbordplader og hårde hvidevarer af god kvalitet. Her kan eksempelvis den indbyggede kaffemaskine bemærkes. Det mest kendetegnende for rummet er dog det smukke lysindfald, som strømmer ind ad vinduerne fra syd og fra det markante ovenlysvindue.Fra alrummet er der adgang til to stuer. Stuerne og udestuen har laminat gulv, hvor resten af privatdelen har travertingulv. Via den største stue er der forbindelse til en fantastisk udestue, hvor man har fornemmelsen af at sidde under åben himmel året rundt. Den opvarmes ved en luft-til-luft-pumpe.Huset fortsætter med tre værelser og et badeværelse, der er placeret ved en fordelingsgang. Dertil kommer endnu en egentlig suite i underetagen, hvor der er etableret et soveværelse, et badeværelse og et eksklusivt walk-in-closet.Erhverv, maskinhal og haveEjendommens mange anvendelsesmuligheder hænger nøje sammen med erhvervsafsnittet. I 2022 blev der lavet en separat indkørsel og et nyt indgangsparti i denne sektion, hvorved eventuelt ansatte eller besøgende kan tilgå det store multirum, de tre anseelige rum og badeværelset i denne afdeling uden at skulle passere gennem privaten.Maskinhallen på 450 kvadratmeter understøtter det store potentiale, og så sent som i maj 2023 blev der på dens nymalede ståltag installeret et moderne solcelleanlæg med tilhørende batterier. Det er især attraktivt i kombination med det jordvarmeanlæg, der allerede er klargjort.Sidst, men bestemt ikke mindst, er der den ganske store grund på omtrent 6.500 kvadratmeter, hvor man foruden adskillige terrasser og en velanlagt have med buske og gamle, høje træer råder over et mindre markstykke.Liebhaver…