Beskrivelse
UNIK VILLA MED PANORAMA-FJORDUDSIGT
UNIK VILLA MED PANORAMA-FJORDUDSIGT
Med en beliggenhed på Faaruplund 12 kommer I til at få en sublim beliggenhed, der er langt ud over det sædvanlige. I kommer til at bo i 1. fjordrække, hvorfra der er fantastisk panoramaudsigt over Limfjordens blå bølger med Glyngøre, Sallingsundbroen og Legind Bjerge i horisonten. Udsigten er helt forrygende og kan på ingen måde beskrives. Tænk sig at have den udsigt dagen lang, året rundt! Her får man virkelig en liebhaverbeliggenhed!
Ikke nok med at I får denne exceptionelle udsigt, så kommer I til at bo i et roligt område på en stille villavej. Endvidere er det den sydlige del af Nykøbing, som mange efterspørger. Her er nemlig både skole, uddannelse, sport, teater, multipark, indkøb, grønne områder og meget andet. En utrolig dejlig beliggenhed, som alle aldersgrupper kan få meget fornøjelse af. En fantastisk beliggenhed, der giver gode rammer for både børn, voksne og seniorer.
Faaruplund 12 byder på en særdeles spændende, velbygget og rummelig villa. Huset er opført i 1887 og er løbende vedligeholdt og renoveret og står fuldstændig indflytningsklart. Boligarealet udgør 155 m2, hvoraf de 113 er i stueplan og de 42 er på 1. sal. Overalt er der truffet nogle gode materialevalg, så huset fremtræder moderne og indbydende – men samtidig har man formået at bevare den sjæl og charme, huset er bygget med. Et vildt spændende hjem med mange skønne detaljer! Der er udsigt over området og fjorden med Sallingsundbroen, Legind Bjerge og Glyngøre i horisonten flere steder fra både grunden og boligen, og I vil især får fornøjelse af den fantastiske lyse karnap, som er bygget på i forlængelse af stuen. Her får man en pæn, lys og charmerende bolig, som er klar til at omfavne en ny familie. Alt ved det her hus er spændende – planløsning, materialer, de store vinduespartier m.v. – et unikt hus, der skal ses!
Indretning: Lys entré, hvor I kan hænge overtøjet fra Jer. Herfra findes adgang til husets badeværelse, renoveret i pæne og gedigne materialer. Endvidere adgang til husets store hjerterum. Her er stuen i åben forbindelse med køkkenet og den smukke karnap med det fantastiske lysindfald. Her er plads til både spise- og sofaarrangement. Rummeligheden får man straks at mærke, og her får I virkelig atmosfæren i huset at mærke. Pænt og velholdt, lyst køkken, hvor der er plads til endnu en spiseplads. Fra stuen er der udgang til husets store terrasse, hvor udsigten er mindst lige så smuk, som inde fra huset. Endvidere lyst og praktisk brygges i stueplan. Trappen fører op til husets 1. sal, som lige nu er indrettet med repos samt to store soveværelser – hvorfra det ene værelse har adgang til den store tagterrasse med morgensol. Indretningsmulighederne her er mange, og man vil også relativt nemt kunne ændre på planløsningen.
Huset ligger på en spændende og opvokset grund på 1700 m2, der er privat og ugeneret. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen, så haven ligger foran huset. Der er flere terrasser rundt omkring på grunden, så I altid kan finde et godt spot. Der er også flere flisebelagte arealer. Græsplænen er stor, så der er plads til sjov og leg. En dejlig, men nem og privat grund, hvor I kan være Jer selv og nyde de smukke og rolige omgivelser og den fantastiske udsigt! På grunden findes også flere mindre udhuse samt store carport og stor garage med to porte på 68 m2.
Alt i alt en fuldstændig unik villa, der hænger sammen fra top til tå – et hus, der skal opleves!…