Åvej 4, 3500 Værløse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

STOR VILLA TÆT PÅ SKOV

Udsigten til naturen sænker skuldrene i den travle hverdag, der udspiller sig i en flot murermestervilla i Hareskovby med Store Hareskov som en af de nærmeste naboer. Boligen er renoveret ad flere omgange, og med fire værelser kan I drømme om at lade familien vokse på sigt. Sommerdagene i haven, hvor solforholdene er perfekte, skal I også glæde jer til.Det er en rigtig landsbystemning, som møder jer i Hareskovby, hvor der er trygt og rart, og man hilser på hinanden. Rammerne er rolige, og de få skridt til skoven giver anledning til mange gåture med en podcast i ørene, mens efterårsblæsten rusker i træerne. Med indkøbsmuligheder 250 meter fra huset henter I hurtigt proviant, når familien kommer på uventet besøg. Skolebørnene kan cykle i hverdagen, mens pendleren stiger på S-toget 950 meter fra huset eller sætter kursen mod motorvejen. Der er også etableret en cykelsti ind til København.I 2009 gennemgik den klassiske villa kaldet Eliselund en større renovering i stueplan, som fik Dinesen-gulve og et lækkert Multiform-køkken med Vola-armatur og Quooker. Der blev etableret entré og et gæsteværelse, mens man senere i 2022-2023 har opfrisket kælderen. Lyset er en af boligens absolut største forcer sammen med udsigten til skoven. I havestuen i forskudt niveau har I sol fra tidlig morgen, så det er et dejligt sted at slå sig ned med en croissant og en latté og nyde panoramavuet med kig til haven og naturen, mens de to stuer en suite modtager lys fra syd og vest. Den ene af de to stuer er et spisemiljø, som er bundet sammen med køkkenet. Stueplanet fuldendes af et værelse, som er et oplagt kontor eller teenageafsnit, og går I ovenpå har soveværelset udsigt til Hareskovby, mens de to værelser lader jer spejde mod skoven. Endelig er kælderen et aktiv med fem disponible rum, viktualierum og et ekstra badeværelse.Haven er ugeneret, så her kan I være jer selv. Den runde terrasse i baghaven har sol fra syd og vest, mens træterrassen på siden af huset har morgen- og eftermiddagssol. Der er også en terrasse på forsiden, hvilket giver jer nogle dejlige oaser til udelivet. En tidligere hestestald er bygget om til et redskabsskur….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Åvej 4 , 3500 Værløse9.995.000 kr.40.092 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.323 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 222 ㎡Grund: 1795 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1923