Beskrivelse
SPÆNDENDE MURERMESTERVILLA MED TO TERRASSER
På Koldingvej 160A finder I nu denne flotte og charmerende bolig på 142 etagemeter til salg. Ejendommen ligger med skoven som sin nabo og har nogle smukke detaljer med dejlige udearealer som den store, grønne have og de to vestvendte terrasser, hvor I kan nyde solen fra middag til aften. Kvadratmeterne fordeler sig ud på tre etager, så I nemt kan indrette jer med plads til at have hele familien samlet samt forskellige praktiske løsninger. Kælderen giver jer nemlig to disponible rum, førstesalen råder både over en rummelig repos og et godt værelse, imens majoriteten af pladsen er at finde i stueetagen. Her får I både en entré, et ekstra værelse, badeværelse med bruseniche, toilet og vaskesøjle, en stue, køkken og en dejlig udestue. I bør især glæde jer til stuen, der med sin gode indretning og de store vinduespartier kommer til at blive et skønt opholdsrum med god plads til at have sofamøbler, spisebord og opbevaring. Herfra er der adgang til den sydvendte udestue, ligesom der også er åben forbindelse til køkkenet, der ligeledes har en mulighedsrig indretning med et vinklet køkkenareal, god belysning fra vinduespartierne samt plads til at have et ekstra lille spiseareal. Alt dette tilsættes 36 ekstra kvadratmeter i garagen, der har tre forskellige skure til yderligere opbevaring, ligesom I med garanti kommer til at nyde godt af havens forskellige muligheder. De to store terrasser giver jer nogle solrige spots til grillaftenerne, imens resten af havens grønne areal fordeler sig ud på en stor og nem græsplæne, der er omkranset af høje træer, så I også får hyggekroge i skyggen. Selve huset er fra 1930 og har en charmerende udstråling med røde mursten, hvide dannebrogsvinduer og gesims, hvorimod den sort-hvide udestue og carport matcher hinanden til et ensartet udtryk. Med adresse ud mod Viborg Plantages grønne skovareal, kommer I til at bo ud mod et historisk og idyllisk område, hvor der er flere muligheder med blandt andet hundeskov, mountainbike-spor, løbe- og rideruter. Derudover kommer I til at have bare 350 meter til indkøb, ligesom I også får gåafstand til skole og idrætstilbud, mens Viborg bymidte bare er en kort cykeltur væk. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …