Beskrivelse
Etplansvilla med god planløsning – 4 soveværelser og 2 toiletter
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/11 – klik på billede –
Så er der mulighed for at erhverve sig en praktisk, veldisponeret villa i et plan på 137 kvadratmeter tæt på alt, hvad Stenlille har at byde på.
Her er kun få min. gang til indkøbsmuligheder i Coop 365 og Rema1000 samt til station, XL Byg, apotek, lægehus, tandlæge, kulturhus, fitnesscenter, skole, sportshal, idrætsanlæg, børnehave og spejderhytte.
Fra Stenlille er der togforbindelser til København og Holbæk via Tølløse samt til Slagelse – og der er busforbindelser til Sorø, Slagelse og Holbæk. Til Vestmotorvejen ved Sorø er der ca. 8 km og til Kalundborgmotorvejen syd for Holbæk ca. 17 km.
I Stenlille er der et rigt foreningsliv, bl.a. idrætsforening, Handels-, Håndværker- og Borgerforening samt “Liv i Stenlille”, der laver flere gode årlige arrangementer, bl.a. halfest og “uge 34” med “drengerøvsaften” med veteranbiler og motorcykler.
Boligen indeholder: Klinkebelagt entré med garderobeplads. Køkken i lyse elementer og lille spiseplads. Stor vinkelstue med stort sydvestvestvendt vinduesparti (lavenergiruder)og udgang til den sydvestvendte terrasse og haven/plænen. 3 værelser hvoraf et tidligere har været opdelt i 2 (to døre, 2 vinduer og 2 radiatorer). Det kan derfor nemt opdeles igen. Flisebadeværelse med bruseniche. Gæstetoilet. Godt bryggers med pæne grå gulvklinker, naturgasfyr og vaskemaskine.
Til ejendommen høre desuden carport med tilstødende mindre værksted, et lille udhus og en hyggelig glaspavillon, der er placeret på den store plæne.
En bolig der har en størrelse, der giver plads nok til en hel familie men samtidig ikke er for stor til et par uden børn.
Book en fremvisning allerede i dag på tlf. 58265252…