Beskrivelse
SKØN UGENERET HAVE OG BELIGGENHED AD LUKKET VEJ
En sommermorgen. Fuglekvidder blander sig med kaffekværnens rumsteren, og snart breder duften af nybrygget kaffe sig til omgivelserne. Skydedøren står åben, og på bare tæer lister du dig ud på den overdækkede terrasse, tager de få trin via den arkitekttegnede trappe ned til haven og folder hængekøjen ud. Under birketræets smukke krone tager du dagens første tår. Lyder det som en ferie for dig? Overskrifterne er mange for Steenbeks-Ager 23, et vidunderligt sommerhus på en idyllisk og naturskøn plet af Danmarkskortet, hvor den charmerende grund, det hyggelige sommerhus og den attraktive beliggenhed kæmper om at være stedet, vi starter rundvisningen. Vi lader den parklignende have løbe med sejren, da både rhododendronbuske, roser og sankthansurt giver skønhed at betragte sommeren lang, og her er et væld af oaser i alle verdenshjørnerne til solrige stunder. Til en opslugt time med dagens bog kan I høre bierne summe lystigt, da haven er anlagt med fokus på biodiversiteten, og der er en vis grad af vild-med-vilje, som gør den overskuelig at holde. Det giver jer mere tid til at tage på opdagelse i omgivelserne, hvor beliggenheden for enden af en lukket vej gør kvarteret utrolig fredeligt. I kan gå til stranden, hvor sol, sand og vand kan danne base for timers leg med børnene, inden I samler strandtæpper og picnickurve og triller trækvognen til supermarkedet, som også ligger i gåafstand. Er I til shopping og byliv, er Gilleleje kun en kort køretur væk. Gilleleje er kendt for sit fantastiske havnemiljø med både erhvervsfiskeri og lystbådehavn. Tilbage på grunden skal I opleve sommeridyl på 58 kvadratmeter, som syner af langt mere, end det umiddelbart kan lyde som. Det skyldes ikke mindst den gode indretning med køkken-alrum og stue i forening, to værelser og et badeværelse, og så er der terrasse til tre af husets sider. Det gør det let at nyde udelivet sommeren lang, men huset er også særdeles anvendeligt i vinterhalvåret, hvor brændeovnen er med til at sikre en komfortabel temperatur og stemning.Et sted, der skal ses og opleves. Book en fremvisning i dag….