Beskrivelse
Sjældent udbudt 2V med egen have
Invester i et område i fortsat vækstLejligheden er beliggende centralt, i smørhullet mellem indre by og natur. På cyklen er der ca. 5 minutter til Strandparken og Christianshavn, samt ca. 10 minutter til Bryggen, Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Metroen er desuden kun ca. 5 minutter gang fra lejligheden. Amagerbro har igennem de senere år blomstret og du finder nu de samme restaurant-, cafe- og bagerkæder som i resten af København, bl.a. Lagkagehuset, Riccos, Espresso House, Sticks and Sushi og Halifax. Flere gode barer er også åbnet fx Whammy Bar samt Toto Vin og Spisebar. I området omkring Amagerbrogade og Holmbladsgade findes masser af special- og tøjbutikker. Derudover har Amager Centret gennemgået en større renovering og stå i dag knivskarpt. Yderst velfungerende ejerforeningDu kommer til at være en del af en ejerforening hvor der er styr på sagerne. På trods af ekstremt lave fællesudgifter sker der kontinuerligt forbedringer efter en større vedligeholdelsesplan hvor der bl.a. bliver udskiftet stigstrenge og faldstammer. Der er skiftet hoveddøre samt installeret nye dørtelefoner, og etageadskillelsen mellem 4. sal og loftet er efterisoleret, ligeledes er der efterisoleret mellem kælder og stueadskillelsen, hvilket især kommer nærværende lejlighed til gode. Info, regler og dokumenter vedr. ejerforeningen E/F Frankrigshuse: http://www.frankrigshuse.dk/Velkommen til en lys og indflytningsklar høj stuelejlighed med skøn solrig ugenert have/terrasse. Charmerende klassisk stil med hvide vægge, pudsede lofter og fine plankegulve. Du træder ind i fordelingsentré med plads til overtøj og sko. Fra fordelingsentréen er der adgang alle lejlighedens rum, hvilket gør lejligheden ideel, som delelejlighed. Pænt hvidt køkken der er optimalt indrettet med masser af skabsplads og hårde hvidevarer – også vaskemaskine og opvaskemaskine. Lejlighedens hjerte er den store lyse stue, hvor der er plads til både sofahjørne og spisebordsarrangement. Herfra er der udgang til den sydvendte have/terrasse, hvor du uforstyrret kan grille og nyde sommeren. Rummeligt soveværelse, som vender mod gårdmiljøet. Soveværelset kan indrettes med dobbeltseng, garderobeskab og kontorhjørne. Badeværelset er indrettet med separat brusepladsDet er svært ikke at blive forelsket når man træder ind ad døren!Ring 32324455 for fremvisning….