Beskrivelse
Nydelig murermestervilla i Faxe Ladeplads
På Klintevej 21 ligger denne charmerende murermestervilla, hvor I finder god plads til hele familien. Boligen præsenterer sig flot ud til vejen med sin rødstensfacade og smukke murstensdetaljer samt hvide vinduer. Huset kan dateres tilbage til 1907, og der blev i 2022 installeret en varmepumpe i boligen. Foruden den fine udsigt til Faxe Bugt byder villaen også på tre etager med 150 kvadratmeter fordelt på stueetagen og første sal samt en kælder på yderligere 38 kvadratmeter. Stueetagen indbyder til samvær og hygge for hele familien. Køkken-alrummet har plads nok til et stort spisebord for enden, så I kan hjælpe med dagens lektier, mens måltidet bliver tilberedt i køkkenet. Opholdsmiljøet er placeret i direkte forbindelse med køkkenet og består af to stuer en suite, der understreger husets klassiske karakter. For enden heraf er der også en fransk dør fra 2023, som giver adgang til en hyggelig havestue. Stueetagen har herudover et badeværelse.På første sal venter jer tre værelser, hvoraf det største både har en sydøstvendt altan med udsigt til vandet samt direkte adgang til et badeværelse. Kælderen har tre disponible rum, som kan indrettes til mange forskellige formål samt en sauna. Udenfor er der et fint og flisebelagt gårdmiljø, hvor I kan samles om havebordet og tilberede et måltid på grillen. Haven er velholdt og har en græsplæne, som børn og barnlige sjæle kan udfolde sig på med leg og boldspil.Huset ligger på en stille vej med kort gåafstand til indkøbsmuligheder og busforbindelse. Daginstitution og skole er lidt over en kilometer fra adressen, ligesom I heller ikke skal bevæge jer langt for at komme til Faxe Ladeplads Station….