Svalevej 13, 2900 Hellerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Billedskøn og smukt istandsat rødstensvilla på en af Hellerups børnevenlige villaveje.

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/11 – klik på billede –

Utrolig smuk villa fra 1918 med alle de skønne gamle detaljer. Et prægtigt facadeudtryk, de flotte gamle teglsten på taget, karakterfuld frontispice med bindingsværk, charmerende overdækket indgangsparti med terrazzogulv og smuk gammel hoveddør, o.m.m.

Gennemrenoveret igennem de sidste tre år med nye hvide småsprossede vinduer, nye sildebensparketgulve, nyt lækkert badeværelse, mv.

Villaen fremtræder præsentabelt fra gaden og er placeret på en dejlig stor og solrig grund. Her er bl.a. en stor ugeneret træterrasse bag villaen mod vest, med sol til langt ud på aftenen om sommeren. Baghaven byder på masser af plads til fodboldspil, trampolin og masser af ’luft’ med god afstand til naboerne.

Villaen har Hall med smuk svungen trappe til 1. sal. Tre højloftede stuer med stuk og smukke karnappartier. Fordelingsgang til nydeligt spisekøkken og videre herfra ud til solrig træterrasse. Der er også gæstebadeværelse her i stueplan.

På 1. sal er der 3 store værelser med indbyggede skabe fra Handcrafted Interior samt superlækkert nyt badeværelse og stor repos med kontorplads.

Der er god anvendelig og integreret trappe til 2. sal, så fint potentiale (efter renovering) for at udnytte disse mange ekstra kvadratmeter til legerum, gæsterum eller lignende.

God stor kælder med terrazzogulv og mange muligheder. Her er 3 disponible rum samt vaskerum.

Villaen ligger i et eftertragtet villakvarter med rolige villaveje med bump. Kvarteret er ganske aflukket og uden den store gennemkørende trafik. Et stort aktiv er, at der kun er 5 minutter til Bernstorffsvej Station og herudover gåafstand til Maglegårdsskolen og Tranegårdsskolen.

Der er også kort afstand til København, så selv daglig transport på cykel kan benyttes. Kildeskovshallen ligger lige om hjørnet med mange af Gentoftes idrætsfaciliteter (svømmehal, basket, volleyball, håndbold, fitness, o.m.m.). Mod Øresund ligger HIK med mange tennisbaner og fodboldbaner samt Øregårdsparken, Charlottenlund Skov og Strand, kajakklub og hele Strandvejens hyggelige shoppingmiljø.

Ring for fremvisning på 21 70 00 11 eller book her via siden….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Svalevej 13 , 2900 Hellerup22.500.000 kr.98.749 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.077 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 197 ㎡Grund: 831 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1918