Beskrivelse
Kløvermarksvej 11, 9800 Hjørring
Indflytningsklar kvalitetsvilla i hjertet af Hjørring!
Leder du efter en total moderniseret bolig i få minutters gang til alt, hvad Hjørring kan tilbyde? Så er boligen på Kløvermarksvej 11 lige noget for dig!
Boligen på 159 kvm fremstår yderst flot renoveret i kvalitetsmaterialer. Her får du nyt tag fra år 2005 og løbende skiftet vinduer, hvor vinduer i stueetagen er fra år 2005. Ydermere er boligen blevet hulmursisoleret i 2020/2021. Til sidst får du gulvvarme alle de steder, hvor der er klinker.
Fra adressen har du kort afstand til alt. Om det er skole, indkøb eller diverse shoppingmuligheder, er alt dette inden for gå- eller cykelafstand.
Velkommen indenfor:
Du bydes velkommen gennem boligens entré, som leder ud til fordelingsgangen. Her får du adgang til alle rum i stueetagen, som består af et gæstetoilet, walkincloset, køkken og stue med spisestue. Køkkenet fremstår stilrent med Svane elementer og Miele hvidevarer. Fra køkken er der adgang til en stor og lys spisestue med plads til hele familien. Heraf er der åben forbindelse til opholdsstuen med plads til et stort sofaarrangement.
På 1.salen finder får du tre gode værelser og et badeværelse. Værelserne har en god størrelse og egner sig til både børneværelser eller kontor. Badeværelset er i samme stil som køkken og de øvrige vådrum. Her er der mørke klinker og hvide elementer.
I kælderplan får du to store værelser, endnu et badeværelse og bryggers. Der er en flot sammenhæng mellem alle rummene i kælderen. Kælderen vil være oplagt til børneværelser eller en teenageafdeling, hvor man kan være herre over sit eget badeværelse.
Udendørs får du en grøn og overskuelig have med et stort græsstykke og flot terrasse. Ydermere får du et skønt opbevaringsrum i forlængelse af huset.
Alt i alt en bolig, som er helt indflytningsklar i hjertet af Hjørring by. Lyder dette som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning….