Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla i fredeligt Silkeborgkvarter Hvinningdal
Bare 200 meter fra Silkeborg Langsø ligger denne nydelige og yderst velholdte etplansvilla, hvor I kan se frem til en attraktiv rumfordeling i form af et stort, åbent opholdsrum og tre regulære værelser. Haven er nem at passe og helt lukket for indkig, så privatlivet har fine kår.Fra ejendommen har I hverken langt til indkøb eller børnepasning. Inden for en radius af halvanden kilometer kan I tilgå skole, pasningstilbud og indkøb, mens I også er placeret tæt på flot natur. I området er der et hav af stisystemer, så man kan trygt sende brønene afsted på. Allerede udefra fremstår villaen med et nydeligt udtryk. Den røde murstensfacade ledsages af et betontag, og inden døre fortsættes den enkle æstetik. Den høje standard skyldes ikke mindst, at huset er godt veligeholdt og hvor den seneste renovering foregik i 2011, hvor der kom nyt køkken i. Hjemmet udfolder sig over 153 kvm, og i midten af det hele ses det markante opholdsrum, hvor køkken og stue er udformet i åben forbindelse. Køkkenet er udført med hvide, enkle fronter, og i stueafsnittet er det især det rige lysindfald, I vil bide mærke i. I kraft af rummets størrelse er det nemt at indrette med både sofagruppe og spisebord. Derudover indbyder boligen på tre værelser, et bryggers og et stort badeværelse med mulighed for at opdele og lave 2 badeværelser. Haven er anlagt med flere solrige terrasser, og beplantningen står flot. På plænen er der plads til leg og boldspil, og i indkørslen har I en garage.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….