Beskrivelse
Flot moderniseret villa på central adresse
· Grundigt opdateret villa i flotte materialer
· Lys og åben opholdsafdeling
· Muligheder med kælderen
· Attraktiv, central adresse i Otterup
Her på Mågevej 15 i Otterup venter en flot opdateret og indflytningsklar bolig, hvor I kort sagt kan høste frugterne af andres arbejde. Villaen fremstår indbydende med et lyst og ensartet materialevalg, og samtidig får I en helt central adresse i byen, hvor I kan spadsere til det hele.
Det er dermed en beliggenhed, der giver en kærkommen håndsrækning til det travle familieliv. Det tager blot en håndfuld minutter at nå byens handelsmidte til fods, og I har alle fornødenheder inden for en radius af én kilometer. Med både folkeskole og friskole i nærheden kan I vælge det, der passer bedst til jeres situation, og så er det også værd at bemærke den korte afstand til Byskoven, som tilføjer den attraktive adresse lidt herlighedsværdi fra sidelinjen.
Villaen fra 1964 er pæn og præsentabel fra første øjekast med gul murstensfacade toppet af et lavt sadeltag. Indenfor suppleres de 112 boligkvadratmeter af en stor kælder på 92 m2, og mens selve boligen er totalrenoveret, mangler kælderen lidt arbejde, hvis I vil udnytte rummenes fulde potentiale.
Stueplan er til gengæld lige til at flytte ind i. En gennemgående brug af lyse gulve og troldtekt lofter sikrer en behagelig stemning fra ende til anden, og indretningen er fornuftig med en naturlig balance mellem private og fælles rum. I den ene ende af huset finder I derfor de tre værelser sammen med boligen lækre badeværelse, der har badekar for lidt ekstra hverdagsluksus.
Det er dog opholdsrummet med køkkenet integreret i den ene ende, som tegner sig for langt størstedelen af pladsen. Et gennemstrømmende lysindfald sikrer en let atmosfære dagen igennem, og køkkenet passer elegant ind i helheden med grebsfri fronter og en halvmur til pænt at skærme køkkenøen. Træder I gennem den brede skydedør, finder I havens sydvendte terrasse, og dermed bliver uderummet hurtigt en integreret del af opholdsafdelingen, når sommeren er på sit højeste.
Der er carport til bilen og yderligere plads til parkering af en trailer eller campingvogn. Haven er overkommelig at holde ved lige, og takket være et par store træer kan I finde naturlig skygge en del af dagen.
Alt i alt en dejlig villa med beliggenheden i orden….