Beskrivelse
Pæn, familievenlig landvilla i naturskønne omgivelser
* Virkelig naturskønt nærområde
* Tæt på skole og indkøb
* Hele 189 m2 bolig
* Stor, skøn have
I de flotte omgivelser mellem Bårdesø og Tørresø finder I en pæn og ganske velholdt ejendom, som indretningsmæssigt henvender sig til børnefamilien. Blandt boligens forcer er det bemærkelsesværdige lysindfald, ligesom også rummeligheden og den fine, fleksible planløsning trækker helhedsindtrykket i vejret.
Vigtigst af alt er beliggenheden, og hører I til de mange, der søger naturskønne omgivelser, så bliver det ikke meget bedre end her. De foranderlige marklandskaber strækker sig i alle retninger, og I vil jævnligt få øje på den rige bestand af råvildt, som lever på de åbne vidder. Kun 450 meter fra adressen passerer I endda den lille allé, der leder jer direkte ned til vandkanten ved Tørresø Strand, som er det perfekte udflugtsmål på en sommerdag.
Den kedelige hverdagspraktik skal selvfølgelig også være til stede, før kabalen kan gå op, og med fem minutters gang til Dagli’Brugsen i Bårdesø, er det nemt at holde køleskabet fyldt. For børnefamilien er det også en fordel at have Kystskolens afdeling i Krogsbølle cirka to kilometer væk, og her kan de yngste gennemføre hele deres skoletid fra 0. til 9. klasse.
Ejendommen kan bedst beskrives som en velholdt landvilla, og selvom en bagvedliggende tilbygning føjede lidt ekstra kvadratmeter til helheden i 1973, er det stadig den klassiske stemning fra byggeåret i 1925, som i første omgang møder jer. Med til ejendommen hører også en integreret garage med et disponibelt rum, og herfra er der forbindelse til selve boligen.
Med et samlet boligareal på hele 189 m2 er hjemmet velegnet til moderne familier. I får et enkelt værelse i stueplan, mens førstesalen byder på tre værelser – herunder ét med walk-in-closet og udgang til en skøn, sydvendt tagterrasse. Derudover byder boligens stueplan på hyggelige opholdsmiljøer, hvor det store spisekøkken ledsages af en særdeles rummelig stue.
Endelig får I en stor og skøn have, hvor I møder alt fra gamle, smukke træer til terrasser og farverig beplantning. Det meste af haven er dog anlagt med plæne, så selvom grunden er på hele 1.320 m2, er havearbejdet ikke overvældende.
Nysgerrig? Så kontakt os for en fremvisning….