Beskrivelse
Velbeliggende og moderniseret familievilla
På Hyldevang forenes nærhed til by og familieliv på bedste måde. Her er både roligt, børnevenligt og med sikre stisystemer der forbinder adressen til både midtby, indkøb, og skoler/børnepasning mv. Nummer 142, som søger nye ejere, er en flot og pænt renoveret villa, der byder på 104 veludnyttede kvadratmeter, plus en garage på 30 m². Villaen blev oprindeligt opført i 1980, og står flot og gedigent med stærke og velholdte facader. Taget er for år tilbage afrenset og malet, mens det også løbende er algebehandlet. Boligen er overalt løbende renoveret over de sidste godt 10 år, med både nye plastvinduer, ny stern og tagrender. Indendørs, er der gennemgået samme løbende opdatering, med senest nye gulve i bryggers og fælles rum og ny sanitet og inventar på badeværelset. Villaen passer således godt til førstegangskøberne, den mindre familie, eller et par. Planløsningen er regulær, blandt andet, med tre gode værelser, hvor af to af dem har faste skabe. Badeværelset, der er renoveret med nyere inventar, har de originale klinker med retro udtryk. Bryggerset er nyligt renoveret med nye klinker og malede låger. Fra køkkenet har man åben forbindelse til stuen, og nem adgang til et spisebordsområde. I stuen hentes lyset ind af terrassedøren til den vestvendte have. Uderummet inddrages let på solskins- og sommerdage. Samtidig har man et flot kig frem over den velanlagte have og mod søen ved siden af. I forlængelse af villaens indkørsel finder man en tilhørende garage med integreret værksted/redskabsrum. Garagen er isoleret og frostfri, og her er el-port monteret, plus en dør fra redskabsrummet. Beliggenheden er skøn, og ugenert, kun med nabo til to sider. Ganske tæt på boligen finder man grundejerforeningens fællesområder, med legeplads, boldbaner og bord/bænkesæt med muligheder for samvær og bekendtskaber, for både store og små. Søen, som ligger nabo til villaen, er en afvandings sø, der giver hygge og sjæl i kvarteret, mens der længere bag gror læbælter for ro og uforstyrrethed i kvarteret.Grunden omkring villaen, er på 798 m², og er pænt og flot etableret, i samspil med boligen. Her er overblik når børn eller hunden leger og tumler i haven, og der indbydes til udendørsoplevelser og fællestid. Har man lyst til at dyrke egne grønsager, urter og blomster, er her både drivhus og plads til køkkenhave eller højbede….