Beskrivelse
Flot herskabslejlighed tilbagetrukket fra Frederiksberg Allé Smuk klassisk herskabslejlighed med stor karnapstue og altan beliggende på sidevej til Alléen. Lejligheden har alle de klassiske detaljer, og fremstår i en flot stand med et indbydende udtryk. De 2 store stuer mod Paludan Müllers Vej fungerer særdeles godt, og skaber den rette herskabsstemning. Den ene stue er en charmerende karnapstue, mens den anden stue med sin flotte ovalformede ende med hvælvede døre understreger indtrykket af kvalitet. Køkkenet er lyst og rummeligt beliggende åbent og med glasfløjdøre mod karnapstuen. Endvidere masterafdeling med kontor/værelse og soveværelse med adgang til badeværelse. Fra soveværelset er der desuden udgang til en dejlig ugenert altan, hvor det grønne gårdmiljø omkring altanen skaber en fantastisk lille oase af et uderum. Lejligheden har desuden pænt gæstetoilet samt værelse/kontor med adgang fra gangen. Lejligheden er beliggende på første sal i en flot Frederiksberg ejendom fra 1894 med nyrenoret opgang og generelt en velholdt stand….