Beskrivelse
Velholdt etplansvilla med enormt potentiale i Højbjerg
Leder I efter et hjem, hvor dine, mine og vores børn kan vokse op i trygge rammer, tæt på skole, indkøb og smuk natur i cykelafstand fra Aarhus Centrum? Så ligger jeres kommende hjem på Kvædevej 21 i Højbjerg. Den gule murstensejendom er oprindeligt fra 1965, men står i dag pæn og velholdt med en dejlig have og en exceptionel planløsning fordelt på 167 kvadratmeter, der kan udnyttes på et utal af spændende måder. Hjemmet er helt ideelt for den pladskrævende børnefamilie, med sin mange værelser, fine stuer og rigtig mange muligheder.Den primære stue har en åben pejs, og her får I god plads til at indrette både sofagruppe samt en spisesektion i den tilstødende spisestue. Et tidligere værelse er i dag åbnet op mod opholdsstuen, som en hyggelige tv-stue. Værelserne ligger i egen afdeling. I alt 4 styk, i forbindelse med dejligt legerum. Køkkenet er enkelt indrettet med hvide elementer, og I får rigelig opbevaringsplads til køkkengrejet i den indbyggede skabsvæg. Via entréen finder I desuden et pænt badeværelse og et gæstetoilet. Boligen afrundes af et bryggers. Haven er nemt holdt med plæner, der indbyder til leg, velholdte bede og enkelte frugttræer. Fra den primære stue er der udgang til en overdækket fliseterrasse, og som noget ganske særligt er der også en pejs herude, som I kan varme jer ved og derved forlænge de kølige sommeraftener. I Højbjerg findes alt, I skal bruge i hverdagen. Pendlingen til Aarhus Centrum klares hurtigt på cykel eller med offentlig transport, børnene kan cykle til Rundhøjskolen på tre minutter, og nærområdet rummer et bredt udvalg af indkøbsmuligheder. Fritidsinteresserne kan dyrkes i Lyseng Idrætscenter, og naturelskere kan vandre i timevis Kirkeskov og Marselisborg Dyrehave….