Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla i Pilegårdskvarteret
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne villa, der lokker med et veldisponeret indre, skønne udearealer og en fredelig beliggenhed på Amager. Kort fortalt, en attraktiv bolig, der udgør et oplagt køb til familien, som ønsker plads til både samvær og privatliv – velkommen til.Etplansvillaen byder på hele 134 kvadratmeter, der fordeler sig over en gennemtænkt planløsning. Her finder I et charmerende køkken, der prydes af fine greb og udskæringer samt har gode hårde hvidevarer og ligger i delvis åben forbindelse til spisestuen der kan rumme små som store selskaber og ligesom den store dagligstue emmer af charme, hvor store vinduespartier sammen med en nydelig pejseindsats og fritlagte bjælker bibeholder den helt rette stemning i rummet. Tre værelser kan anvendes efter eget ønske, og det hele fuldendes af bryggers, entré- og gangareal samt et moderne badeværelse med separat brus.Opførelsesåret for den velholdte og opdaterede bolig lyder 1961, og her kan I flytte lige ind. Med til boligen hører en dejlig, ugeneret have med græsplæne, som ligger behageligt afskærmet. Her kan I anvende arealet efter eget ønske, og I finder f.eks. plads til et legeområde, orangeri eller drivhus. Samtidig vil I få glæde af en overdækket terrasse, der nærmest vil fungere som et ekstra opholdsrum om sommeren, hvor solens stråler kan trænge ind via de sprossede vinduer, mens der er plads til at møblere med havemøbler, grill og et loungeområde. Desuden er der et skur på matriklen.Her på Svejbæk Alle 10 er der gode, trygge rammer om hverdagen. Villaen har en beliggenhed, der er ideel for børnefamilien, da der er nem tilgang til alle gøremål: Skole og en dagsinstitution ligger begge i nærheden, mens der kun er en kilometer til Rema 1000. I når også nemt idrætsfaciliteter, da Travbanehallen og fodboldbaner ligger 1,5 kilometer væk, mens I får gåafstand til Skolebotanisk Have samt Kirstinehøj. Og når byens muligheder kalder, er der kun tyve minutter i bil til Indre By, mens Ørestad og Fields er tre kilometer væk….