Beskrivelse
ELEGANT ISTANDSAT VILLALEJLIGHED MED DIREKTE UDGANG TIL EGEN HAVE
Sildebensgulve. Store rum. Markante vinduespartier og et generøst, blødt og behageligt lysindfald. Der er nok af elementer at fremhæve ved boligen her, men lad os starte med disse og lade dem være overskrifterne for den ideelle anpart, I nu skal se. Bernstorffsvej 31 byder på en charmerende murstensejendom, hvor villalejligheden i stueplan kan blive jeres. Her er plads til familiens hverdag, da plantegningen fordeler sig over et generøst køkken-alrum en suite med den anseelige stue, to værelser, et badeværelse og et kontor, der i kælderen suppleres med et værelse, et badeværelse og et bryggers. Her får I yderligere et opbevaringsrum samt adgang til garagen. Velkommen til Hellerup. Det er forresten en fejl, at ikke også beliggenheden blev gjort til en af boligens trumfer fra start, så det skal der naturligvis kompenseres for som det første. For her er på alle måder tale om en adresse, der gør hverdagen nem. Der er kun et par hundrede meter mellem villalejligheden og skolen, dagtilbud og indkøb, og det samme gælder for Emdrup Sø til den daglige løberute. Fritidsfaciliteter er der nok af i kvarteret, der også byder på specialbutikker, S-tog og kort afstand til motorvejen. Sidstnævnte bliver en stor force for en eventuel pendler i familien. Derudover er der stadig kun 10 min til Østerport og indre by.Tæller husstanden også en ægte kogebogs-connaisseur, får vedkommende fri leg i det elegante, stilrene og æstetiske køkken, hvor de modige, mørke elementer er som skabt til rummet. Bordpladsen er gavmild, så I kan samles over simreretterne, og det bliver hyggeligt at have børnene til at snacke og snakke ved spisebordet, som også kan placeres her. Herfra er der udgang til egen sydvest vendt have, der er frodig og ugeneret med areal til både plantekasserne, terrassemøblerne og grillmiddage sommeren lang. Lad duftene brede sig videre til den åbne, franske dobbeltdør til stuen, der kort og godt er indbegrebet af hygge. Hvordan I fordeler jer ud på værelserne, skal vi lade være op til jer, men særligt kælderen er en gave for teenageren, som kan være tæt på jer og alligevel have sit eget domicil. Bemærk i øvrigt underetagens farvevalg, der skaber en harmonisk atmosfære, som I kan overveje at bevare. Her, fra kælderen, er der adgang til egen garage….