Beskrivelse
Perfekte forhold for godtfolk og heste
Ikke mere end ti kilometer nordøst for Svendborg i det sydfynske ligger denne fortræffelige hesteejendom. Hestefaciliteterne er i topklasse med store bokse, ridebaner og ridehus, mens selve grunden på seks hektar er tilsvarende attraktiv til formålet. Villaen er stor og velholdt, så det er ingen overdrivelse at sige, at der er perfekte forhold for dyr som mennesker på Kilenvej 30.Fredeligt, men alligevel tæt på det heleNoget af det mest bemærkelsesværdige ved området, hvor ejendommen ligger, er den særlige ro. Her høres kun fuglefløjt og den milde vind, der får bladene på træerne til at skælve. Ikke desto mindre er man ikke på nogen måde afsides. I lokalområdet finder man alt, hvad man skal bruge i hverdagen. Det drejer sig om udmærkede dagligvarebutikker i henholdsvis Gudme og Gudbjerg, og i samme byer, der ligger omtrent tre kilometer herfra, kan børnene gå i skole. I Oure er idrætsfaciliteterne af særlig høj kaliber. Alt dette skal ses i sammenhæng med den nemme adgang til Svendborg, ligesom motorvejsnettet mod Odense er let tilgængeligt.Hestenes paradisAf de i alt seks hektar er kun et beskedent areal ikke helliget hestene. Rundt om huset er der anlagt græs, og længst mod nord ses et mindre skovstykke med en sø. Ellers er resten for nuværende anvendt til folde.Syd for bygningsmassen er en roundpen, og nord for staldbygningen kan hest og rytter fornøje sig på den store ridebane. Begge har fiberbund, og det samme er tilfældet med den indendørs ridebane. En fuldt udstyret rytterstue med udsigt til banen råder man også over. Der er 18 bokse samt løsdrift.En pæn villaStuehuset fremstår udefra med en nydelig facade og et mørkt tag fra 2019. Det fine udtryk fortsætter inden døre, hvor boligens 173 kvadratmeter er i et plan. Centralt i hjemmet har man den rummelige stue, der er i delvis åben forbindelse med køkkenet. Sidstnævnte træder frem med et enkelt udseende og tilhørende spiseplads, mens der i forlængelse af stuen er tilføjet en egentlig spisestue.Det øvrige af boligen består af henholdsvis en forældreafdeling indeholdende et stort soveværelse, et badeværelse og et walk-in-closet, et bryggers og tre regulære værelser.Liebhaver…