Beskrivelse
Denne etplans villa er beliggende naturskønt samt meget ugeneret på en pragtfuld grund på 896 m² med skel direkte op til skoven og med udsigt til søen. Villaen er beliggende i Tarm by tæt ved idrætsanlæg, svømmehal, børnehave, skov samt i gå afstand til Tarm midtby og skolen. Grunden er udnyttet med pæn forhave samt en rigtig god baghave med terrasse og med en fantastisk udsigt til skov og sø. BOLIGEN: Villaen er solidt opført i 1974 med facade i røde mursten og hvide vinduer i pvc og træ samt sort ståltag. Villaen har et boligareal på i alt 150 m² + en rigtig god udestue på 36 m². Derudover 38 m² muret carport med udhus.VELKOMMEN INDENFOR: Rummelig entré. Bryggers med klinkegulv, vask, skabsplads samt installation til vaskemaskine og tørretumbler. Køkken med spiseplads. Fra køkkenet er der direkte adgang til spisestue med dør til terrassen. Hyggelig opholdsstue med flot kig til haven og skoven. God og meget anvendelig udestue med klinkegulv samt panorama udsigt over søen og skoven. Badeværelse med klinkegulv, gulvvarme, brusenice og badekar. Gæstetoilet med klinkegulv. Soveværelse med indbyggede skabe. 2 gode værelser. En velholdt og meget præsentabel etplans villa med en enestående beliggenhed op til skoven og med udsigt til søen….