Beskrivelse
Supermoderne og toplækker étplansvilla i et meget populært kvarter i Vejen. Veldisponeret villa fra 2018 der ligger i et eftertragtet kvarter i den sydlige del af Vejen. Villaen er perfekt til en familie med to børn og til jer, der har behov for et godt hjemmekontor.Boligen indeholder to badeværelser, og det ene er integreret i master bedroom, mens det andet ligger ved de to børneværelser og ligeledes tæt på det lyse køkkenalrum. Her er der loft til kip og en lækker køkken-ø med plads til to køkkenskrivere eller børn, der laver lektier. Rummet modtager masser af lysindfald og har to dobbelte døre til en solrig terrasse. Ligesom resten af huset er køkkenalrummet holdt i en moderne, minimalistisk stil og et afdæmpet farvevalg. Her er også tænkt på akustikloft, så det er behageligt at være mange samlet i det store centrale rum.Ved siden af køkkenalrummet er der en ekstra stue, som har vindue til både den samme side som køkkenalrummet og mod sydøst. Endelig er her et praktisk og stilsikkert indrettet bryggers, som ligger mellem entré og carport.Huset er placeret diagonalt på grunden, så der opstår adskillige anderledes og spændende uderum. I har på den måde mulighed for at indrette fem-seks forskellige haver, herunder flere terrasser og et trekantet område til den nedgravede trampolin. Her er også et havestykke til lege- og træningsredskaber og naturligvis plæne flere steder plus en stor indkørsel. I kommer til at bo i et nyt og attraktivt kvarter i den sydlige del af Vejen med skøn natur og det åbne landskab lige omkring jer. Samtidig er der overkommelig afstand til skole og pasningstilbud, ligesom det er hurtigt at komme til centrum af Vejen. Det tager blot et kvarters tid at cykle til togstationen. Og I har under tre kilometer til Vejen Idrætscenter, hvor der blandt andet er mulighed for at spille håndbold, bordtennis og squash og gå til gymnastik, fitness og svømning….