Beskrivelse
Indbydende renoveret villa med lækkert køkken-alrum
Velkommen til Rønnebærvej 24, hvor hele familien kan trives og gro i en både rummelig og stilren bolig i indflytningsklar stand, og som en ekstra bonus kan der nævnes at taget er skiftet i 2019 og samme år er boligen gennemrenoveret. Her tilgodeses familien med en fordelagtig beliggenhed i et roligt attraktivt villakvarter i den nordvestlige del af Hobro. Oveni kan du glæde dig over en veludnyttet planløsning med 4 værelser og et stort opholdsrum, som sikrer både privatliv og kvalitetstid med hinanden.Boligen er i ét plan med troldtekt lofter, der giver en behagelig akustik og med undtagelse af værelserne, lunes kvadratmeterne af gulvvarme. Du fornemmer straks den rare stemning, tidløse materialer og en indbydende indretning, når du træder indenfor via entréen. Viderefrem i det store køkken-alrum, som udgør boligens primære opholdsmiljø i forening med stuen, bidrager gennemgående lysindfald til en dejlig atmosfære. Køkkenet er fra HTH og er udstyret med alle nødvendige faciliteter, hvor maden nemt kan tilberedes, mens der stadig kan hygges om gæsterne ved spisebordet i alrummet – herfra er der udgang til en stor udestue, der kan forlænge sommeren i begge ender. For enden af alrummet pryder en murstensvæg rummet, der giver en særlig karakter og skaber en flot kontrast til en ellers lys og elegant indretning. Både i stuen, med plads til sofagruppe og tv, og i alrummet nydes der godt af brændeovnen, som skaber varme og hygge i vinterhalvåret. Desuden kan du se frem til hele 4 værelser, så der er plads til at alle kan få sit eget domæne. De resterende kvadratmeter er optaget af et toilet, et badeværelse med væghægt toilet og bruseniche samt et praktisk bryggers med håndvask, gode skabsløsninger og vaskefaciliteter.I garagen med rulleport kan bilen, motorcyklen, traileren eller cyklerne holde tørt og godt, da den er isoleret og udstyret med luft til luft varmepumpe.Både huset og haven er en unik sammensætning, som en børnefamilie vil elske, her der er god plads udendørs på plænen til leg eller boldspil, mens de voksne kan nyde udsigten til haven fra den flisebelagte terrasse mod sydøst….