Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla på lukket vej i Sydbyen
Denne familievenlige villa har utrolig mange forcer, herunder en veldisponeret planløsning på 140 m2 og en sydvendt have. Dertil får I en attraktiv beliggenhed i et børnevenligt kvarter med sikre stisystemer direkte til skolen, og hvor børnene trygt kan lege på vejen. Her får I således den perfekte base til familielivet.Ejendommen fra 1973 er løbende blevet istandsat fra 2021 til 2023, blandt andet med gulvvarme i bryggerset, køkkenet, badeværelserne og udestuen, udskiftning af taget samt åbnet op til køkken-alrum. På adressen venter jer et yderst fornemt hus med en lys og luftig atmosfære.Boligens trumfkort er det rummelige opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse, hvor velplacerede vinduespartier sikrer behagelige lysforhold. Det stilrene Invita-køkken giver jer fortrinlige rammer om madlavningen, mens stuen kan indrettes med både spisebord og en blød sofagruppe. I forlængelse af stuen har I en skøn, fuldmuret udestue, der kan indrettes lige efter jeres behov. Her får I således rig mulighed for at sætte jeres eget præg på indretningen.Villaen rummer dertil tre gode værelser foruden et badeværelse, gæstetoilet og bryggers, der alle har samme elementer fra Invita som i køkkenet.Udenfor venter jer en dejlig have med en græsplæne til børnenes leg og en solrig terrasse, hvor I kan nyde solen fra morgen til eftermiddag. Som prikken over iet er der en garage samt et udhus med mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis som værksted eller hobbyrum.I bosætter jer i et trygt og veletableret område uden støj, der gør det særlig fordelagtigt for børnefamilien, som samtidig ønsker nærhed til hverdagens behov. Fra adressen er der nemlig kort cykelafstand til både indkøb, dagtilbud, Hyldgårdsskolen, Ikast Station og Skelhøje Plantage….