Beskrivelse
I et børnevenligt kvarter med stisystemer til Høje Kolstrup Skole og andre hverdagsbehov kan I nu overtage denne nydelige etplansvilla. Hjemmet i Aabenraa er ideelt til børnefamilien med fire værelser, to badeværelser, et bryggers samt et opholdsmiljø med køkken-alrum, stue og en fantastisk vinterhavestue. Udenfor venter en flot og meget velanlagt have. Velkommen til.Ejendommen fra 1979 præsenterer sig med rød murstensfacade og hvide vinduesrammer. Indenfor er køkkenet opsat med lyse fronter, og herfra tilgår I den skønne vinterhavestue med gulvvarme, som kan bruges hele året, og som får inde og ude til at smelte sammen takket være glaspartierne hele vejen rundt. Tilstødende ligger vinkelstuen, hvor lyset skinner dejligt ind fra vest. Den oplagte forældreafdeling har badeværelse en suite og walk-in-closet med dør til haven, hvorfor her også er mulighed for at etablere et afsnit med liberalt erhverv. I modsatte del af huset ligger tre store børneværelser, som alle er med faste skabe. Her finder I også det andet badeværelse med bruseniche. Endelig skal I se bryggerset med eget indgangsparti. Med havedøre fra stuen, soveværelset og vinterstuen tilgår I terrassemiljøet, som vender mod vest, mens der er yderligere to terrasser på grunden, så I altid kan finde en plet i solen eller skyggen. Haven er anlagt med yndige bede og fremstår meget indbydende. Fortil har I også en carport med et skur i forlængelse.I bosætter jer på en lukket vej med et veludbygget stisystem til skolen, SFO, indkøb og børnehave foruden Agoraen, som er et aktivitetstorv med blandt andet skatebane og legeplads, og det ligger alt sammen inden for gåafstand. På et kvarter kan I cykle til centrum, mens motorvejen nås efter fem minutter bag rattet.Lyder det som noget for jer?…