Beskrivelse
Fire længer med mange muligheder!
Har du altid haft drømmen om at bo på en bondegård i skøn natur og har du hænderne skruet rigtigt på – så har vi fornøjelsen af at udbyde denne fine beliggenhed på Lusmosevej 25. På det naturskønne Vestmøn, på en dejlig naturgrund, ligger denne firlænget gård, hvor der godt nok er behov for omfattende renovering og mulighederne samtidig er mange. Her får du en stor grund på 3533 m² med flot udsigt – til alle sider – både til marker og vand. Ejendommen ligger kort fra Fanefjord, hvor der bl.a. er skole, børnehave, sportshal, offentlig transport og indkøbsmuligheder i den lokale Dagli´Brugs. Indenfor 15 minutter fra ejendommen er der via Farøbroerne forbindelse til bl.a. København. Hovedhuset, som trænger til gennemgribende renovering, rummer 138 m2 hvor af stueplan består af et vindfang med adgang til “hall”, badeværelse samt spisekammer. En dejlig stor stue i åben forbindelse til, det som kan blive, et nyt køkken. Hertil et værelse og hovedentré med adgang til 1.salen som rummer et repos og to værelser samt et uudnyttet loftrum. Grunden byder også på en hyggelig have med flere gamle træer og randbeplantning. Den vestmønske natur er fantastisk, hvad end det er til gåture i Fanefjord skov, et dyp i bølgen blå ved stranden i Hårbølle og ved havnen i Hårbølle er der mulighed for at sejle og fiske. Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 for aftale om fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage….