Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla med mulighed for erhverv
Er I på udkig efter en rummelig villa i ét plan i Rørvig? Så skal I se nærmere på Tårnvej 6, hvor familien såvel som arbejdslivet kan forløbe side om side. Her har I nemlig et velindrettet hjem med fire værelser, køkken, stue, bad og bryggers, mens der også er mulighed for at indrette et hjemmekontor på 13 kvm. Boligen står pæn og velholdt, og der er flere måder at indrette jer på. For nuværende befinder køkkenet og stuen sig i hver deres ende af hjemmet, men det er værd at undersøge muligheden for at flytte køkkenet og slå de to rum sammen til ét åbent opholdsmiljø. Stuen er lys og indbydende, og solen skinner gavmildt ind fra øst, syd og vest. Der er desuden udgang til terrassen, så I om sommeren kan udvide opholdsrummet udenfor. Alle fire værelser har fornuftige størrelser, og det oplagte forældresoveværelse er endda udstyret med en skabsvæg. Badeværelset byder ind med en glasafskærmet bruseniche med rainshower, og endelig har I et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og hele familiens overtøj. Ude venter endnu flere brugbare kvadratmeter i form af to skure. Det ene kan I med fordel benytte til erhverv. Endvidere er der flere terrassearealer, hvoraf det største beriges af solen fra morgen til sen eftermiddag. Haven er lukket og meget vedligeholdelseslet, da den mestendels består af en græsplæne, enkelte træer og buske samt en hæk, der omkranser. Med bopæl her glider hverdagen let. De mindste afleveres i daginstitution under 700 meter herfra, mens skolebørnene snildt kan cykle til Rørvig Friskole. Der er heller ikke langt til dagligvareindkøb, mens også en tur gennem Sandflugtsplantagen eller langs Isefjord også frister. Skal I være de næste ejere af denne fine bolig? Kontakt os i dag for en fremvisning….