Beskrivelse
Storvilla i hjertet af Trøjborg
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/12 – klik på billede –
En sjælden mulighed byder sig her med chancen for at købe en ikonisk villa fra 1899 inden for gåafstand til alt, hvad Trøjborg har at byde på. Trøjborg, der har en rig historie, er en eftertragtet bydel i Aarhus, kendt for sin charme og beliggenhed tæt på både byliv og naturskønne områder.
Nyd den aktive handelsgade få minutter fra din hoveddør eller tag en tur til Riiskov Skov på kanten af Aarhus C. Trøjborg er berømt for sine hyggelige gader, caféer og butikker, der afspejler områdets historiske karakter og kulturelle mangfoldighed.
Villaen, der er en del af Trøjborgs historie, byder på en utrolig spændende og flot bolig med mange gode detaljer og rigtig meget plads til den store familie. Villaen tilbyder blandt andet i stueetagen en rummelig entré, der fører ind til en flot hall med en smuk svungen trappe til første sal. Der er hele fire store stuer med 3,2 meter til loftet, flot stuk og god plads til forskellige indretninger som f.eks. spisestue, tv-stue eller et multirum. Fra den ene stue, som sælgeren bruger som soveværelse, er der adgang til en hyggelig vinterhave, og fra stuen mod vest er der direkte udgang til haven. På stueetagen finder I desuden et rummeligt køkken, et praktisk bryggers med egen indgang og villaens første badeværelse med både badekar og bruser.
På første sal er der to meget store værelser, det ene med udgang til en vestvendt altan og det andet med en mindre terrasse med plads til et lille bord. Derudover er der to mindre værelser, endnu et badeværelse samt et køkken med udgang til en stor altan, der vender mod syd og vest. Første salen er i øjeblikket udlejet som værelser, men villaen overtages uden lejere.
Kælderen er i rigtig god stand og fremstår som boligstandard. Her finder I flere gode disponible rum, endnu et køkken og villaens tredje badeværelse.
Villaens have er rigtig hyggelig, og sælgeren har fået etableret en swimmingpool og mange gode hyggekroge….