Beskrivelse
Flot, moderniseret villa med kælder på et lukket vænge
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/1 – klik på billede –
På et lukket vænge ligger denne flotte, moderniserede etplansvilla med kælder, som byder på et fantastisk køkkenalrum med stue samt en dejlig placering tæt på åen og naturskønne områder. Boligen er med sine overskuelige 110 etagemeter ideel for en single eller en lille familie, der søger moderne rammer som mere eller mindre er klar til at flytte lige ind i.
Byggeåret siger 1955, men det er stik imod det indtryk, man får, når man træder ind i boligen. Her er truffet moderne indretningsvalg som: akustiklofter med spots, hvidmalede vægge og praktiske gulve i gråbrune nuancer. Man kan næsten ikke nævne en moderne indretning uden at sige køkkenalrum – og det rummer denne bolig naturligvis også. Køkkenet er en elegant model med mørke trælignende elementer, der tilføjer en smuk kontrast til rummet. I forlængelse af køkkenet er der plads til både at indrette en spiseplads og et sofahjørne. Fra alrummet er der tilmed udgang til en hævet terrasse, som takket være et læhegn er afskærmet fra vind og vejr. Stueplan rummer desuden et badeværelse og en entré, hvorfra der er en trappenedgang til kælderen.
Kælderen er ikke det, som man typisk vil forbinde med en kælder. Den er tilsvarende stueplan indrettet med flotte akustiklofter og et nydeligt, gråt flisegulv. Kælderen er ligesom stueplan 55 m2, og tilbyder to gode disponible rum samt et rummeligt badeværelse. Ydermere er der et vaskerum med udgang til haven.
Ejendommen byder på en dejlig have med et sydvestvendt terrasseområde, hvor man kan nyde en dejlig stund i eftermiddags- og aftensolen. Haven udgøres primært af græs og kræver ikke det store arbejde. Din tid og energi kan du derimod lægge i den 34 m2 store garage, som er oplagt til værksted eller lignende – alt efter din hobby.
Villaen er placeret på en rolig vej tæt på Varde Å og det dejlige naturområde ved Gl. Varde Sommerland. Derudover er der få kilometer til handelslivet i centrum og blot 1,2 km til Varde Station, hvor der går tog til Esbjerg. Endelig må vi ikke glemme at indkøb, skole og institution kan tilgås indenfor fem minutter på cykel.
Flot, moderniseret villa på et lukket vænge. Skal den være din? Bestil en fremvisning i dag hos EDC Varde….