Beskrivelse
Dejlig villa på lukket grund i det attraktive Vissenbjerg
Vissenbjerg er med sin centrale beliggenhed på Fyn et populært og attraktivt område at bo i for alle aldre. Her er du tæt på den fynske motorvej, har hurtigt adgang til offentlig transport og er kun ca. 20 min. fra Odense C eller Middelfart.Her harmonerer bylivet godt med den bakkede natur, som Vissenbjerg er omgivet af, og denne bolig finder du både tæt på byens skole og pasningstilbud, samt i gåafstand til den varierede bymidte, et rigt foreningsliv, det populære idræts- og kulturhus, og de naturskønne landskaber Vissenbjerg er så kendt for.Udefra mødes du af en stor indkørsel med masser af plads til parkering, hvor du også finder en lukket garage og et større skur med flere anvendelsesmuligheder. Boligen ligger på en dejlig, lukket grund med flere gode terrassemiljøer, en overkommelig græsplæne og byder desuden på et godt værksted, et lille drivhus og en hyggelig lukket terrasse/udestue, hvor sommeren kan tyvstartes i foråret og forlænges langt ind i efteråret.Boligens 102 m2 er godt udnyttet og fordeler sig på en fin entré med åben trappe til førstesalen og indgang til en god stue med brændeovn, god sofa- og spiseplads og udgang til en hyggelig overdækket terrasse/udestue. Fra Stuen har du endvidere udgang til et lyst køkken med god spiseplads, og herfra udgang til et godt bryggers og et badeværelse. Fra bryggers har du desuden direkte udgang til et værksted, som du også har indgang til fra indkørslen. Førstesalen byder på to gode værelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe og i dag fungere som kontor, samt til et disponibelt rum til opbevaring.Et stenkast fra denne bolig finder du nem adgang til skov, stier og det bakkede landskab, der indbyder til gåture og hygge med familien, til en frisk løbetur, men også er en populær destination for mountainbike-entusiaster. Byen har et rigt foreningsliv og et velfungerende bibliotek, der bruges flittigt og også fungerer som mødested for b.la. børnefamilier.Vi glæder os til at vise dig denne ejendom, der fremstår pæn og velholdt. Huset opvarmes med fjernvarme og har desuden brændeovn i stuen.Du kan læse mere om Vissenbjerg på https://www.assens.dk/vores-kommune/vores-lokalomraader/vissenbjerg/…