Beskrivelse
Lys stuelejlighed med terrasse og egen kælder
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/1 – klik på billede –
Få skridt fra Frederiksborg Slot finder du denne lejlighed, som virkelig skiller sig ud fra mængden. Du har parkering lige ude foran lejligheden. Lejligheden ligger i stueplan og har direkte udgang til en stor privat terrasse, der ligger godt tilbagetrukket bag ejendommen. Du får også en 14 m2 stor kælder med adgang direkte fra lejligheden – perfekt til hobbyrum, værksted eller noget helt tredje.
Indfaldslyset får fine betingelser, da der ikke er høje bygninger hverken foran eller bagved ejendommen. Det giver en venlig og behagelig atmosfære inde i boligen, hvor de to sammenhængende stuer er med til at understøtte oplevelsen af lys og luft.
Man bydes velkommen i en entré med opbevaringsplads. Herfra er der forbindelse til et rummeligt opholdsmiljø med gennemstrømmende lys. En halvmur skiller opholdsmiljøet fra køkkenet, der har god arbejds- og opbevaringsplads. I forbindelse med køkkenet er der også etableret vaskesøjle.
Boligen indeholder herudover et soveværelse og et badeværelse med brus. Fra køkkenet er der nedgang til kælderen, som byder på god plads til opbevaring og masser af spændende anvendelsesmuligheder.
Beliggenheden er perfekt for dig, der gerne vil have det hele lige ved hånden. Her bor du lige midt i byen, og de hyggelige handelsgader med specialforretninger og gode spisesteder ligger lige om hjørnet. Du kommer også hurtigt ned til de grønne omgivelser ved Slotssøen, og det tager bare fem minutter at cykle til stationen.
Vil du høre mere? Ring til EDC og bestil en fremvisning….