Beskrivelse
Stor familievilla i det naturskønne Holte ned til sø.
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/1 – klik på billede –
Stor familievilla i det naturskønne Holte ned til sø.
Ved ankomst til denne skønne villa kan du parkere overdækket for derefter at gå tørskoet ind i husets fordelingsentré, der først leder dig videre ind i ét af husets værelser – et meget stort værelse, der oprindeligt har været to værelser, og som med lethed kan reetableres som 2 pæne børneværelser.
Fra fordelingsentréen er der adgang til et flot gæstetoilet i sort/hvide farver.
Dernæst træder I ind i det store køkken/alrum med brændeovn, hvor der er rigelig plads til mange gæster. I køkkenet er der hårde hvidevarer af højeste kvalitet inkl. Quooker, granitbordplader og rigelig skabsplads. Fra rummet kan I også træde ud på én af de 3 terrasser, som huset byder på. Her er der rigelig plads til en stor grill, spisning og hygge under den overdækkede del af terrassen.
Fra køkken/alrummet drages man mod den smukke udsigt over haven og søen, som ligger forenden af den lyse og rummelig stue med hele 2 store udgange til have og endnu en terrasse. Et stort vinduesparti med skydedør, sikrer den gode og helt ugenerede panoramaudsigt til søen, der ligger for enden af haven. Ved søen er der anlagt en vestvendt terrasse med bålplads, hvor man kan nyde stilheden og naturen.
Fra stuen er der adgang til husets Master Bedroom, hvor der er masser af skabsplads og egen udgang til terrassen via en stor skydedør. Over for soveværelset ligger husets badeværelse, der er holdt stilrent i sort og hvidt. Her finder I også husets baggang med ekstra skabsplads.
Husets højloftede og tørre kælder byder på mange indretningsmuligheder. Foruden 2 store rum, der f.eks. kan benyttes til kontor, fitnessrum, teenageafdeling, gæsteværelse mm., er der et stort fordelingsrum, vinkælder og et bryggers med vaskemaskine, badearrangement mm. Der er naturligvis indgang til kælderen via trappe i den dobbelte carport!
Langs hele den ene side af huset er der anlagt to terrasser, der er forbundet med en bred svalegang. Den øverste terrasse ved køkken/alrummet indbyder til grillaftener og hyggelige stunder i den overdækkede loungeafdeling. På den nederste terrasse ved stuen er der plads til mange gæster eller at solbade fuldstændig ugeneret. Trænger man til skygge sørger en elektrisk markise for ly i 6 meters bredde.
På den anden side af huset findes den dobbelte, delvist lukkede carport, et rummeligt skur og overdækket område til brænde.
Et andet absolut plus ved huset er beliggenheden på en lukket vej med Rude Skov for enden af vejen. Huset ligger altså i et fantastisk naturskønt område, der med sikkerhed vil danne rammen for de hyggelige oplevelser i naturen for jeres familie. Villaen ligger desuden tæt på skole, institutioner, sportsfaciliteter, offentlig transport og Holte Midtpunkt….