Beskrivelse
Velindrettet etplansvilla med garage
Glæd jer til at opleve denne fantastiske etplansvilla fra 2016 beliggende på en lukket vej. I bliver mødt af en særdeles velindrettet bolig med hele fire værelser og to badeværelser, som giver jer gode muligheder for at skabe en børne- og forældreafdeling. hertil byder boligen blandt meget andet på et stort lyst køkken/alrum og en dejlig stue med store vinduer mod haven. I hele boligen kan I nyde gulvvarmen. Det dejlige køkken/alrum, der blandt andet består af et flot og lyst køkken fra HTH, byder på masser af bordplads og lægger op til samvær med familien med madlavning og mange gode stunder. Køkken/alrummet forbinder ud til alle boligens øvrige rum. Entreen er husets indgang og herfra er der adgang til et stort og praktisk bryggers. Den lukkede have kombinerer perfekt ønsket om en have med nemt vedligehold og muligheden for at skabe hyggelige områder i både haven og på terrassen ned krukker med buske og blomster. Der er terrasser flere steder rundt om huset og en af dem er delvis overdækket, og I har derfor mulighed for at nyde både terrassen og haven i al slags vejr. Garagen byder ud over plads til bilen eller motorcyklen, også på opbevaringsplads. Garagen opvarmes med luft til luft varmepumpe. Boligen er beliggende i nærheden af vuggestuer, børnehaver, skole og Idrætscenteret. Indkøb er også kun en kort køretur fra boligen. Så I vil her få alt hvad der er brug for indenfor kort afstand her….