Lille Brøndumvej 2, Ll Bælum

Ll lille brondumvej 2 1
 

Beskrivelse

Her forenes det fredelige og hyggelige liv på landet med kun godt 1 km. til Bælums mange forskellige tilbud

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –

Midt mellem Bælum og Lille Brøndum har vi fornøjelsen at udbyde denne yderst velholdte villa, der blandt andet udmærker sig ved at ligge på en 5.500 kvadratmeter stor grund og kunne byde på en superflot have, nyere tag/vinduer og en luft-til-vand-varmepumpe.

Huset er i ét plan og byder på 136 velindrettede kvadratmeter, samt en integreret garage/værksted på 32 kvadratmeter.

I bydes velkommen indenfor i entré/fordelingsgang med adgang til alle husets rum, der byder på tre regulære værelser, spisekøkken, bryggers/fyrrum samt stor og lys stue med udgang til dejlig sydvestvendt fliseterrasse med den skønneste udsigt over den flotte have og den skønne natur. At kunne sidde her en sommeraften med lidt rosé i glasset, så bliver det vist ikke meget bedre.

Som nævnt er der en flot integreret garage, ligesom der er en separat bygning med yderligere en garage med god højde – oplagt hvis man eksempelvis har en campingvogn, autocamper eller en båd, der skal holde i tørvejr om vinteren.

Husets tag og plastvinduer er cirka 20 år gamle, så der er rigtig mange år til, at de står til udskiftning.

Huset opvarmes med luft-til-vand-varmepumpe, hvilket sikrer lave varmeudgifter.

Huset ligger midt mellem Lille Brøndum – en lille, hyggelig landsby med et stærkt sammenhold – og aktive Bælum med massevis af muligheder.

Bælum kan blandt andet bryste sig af en stor, flot dagligvareforretning, et rigt foreningsliv, en god folkeskole, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon, der er beliggende i Sønderskoven, der også byder på sø og dejlig natur.

Fra huset er der desuden ikke mange kilometer til det charmerende naturområde Lille Vildmose og til feriebyen Øster Hurup og østkysten, der rummer nogle af Danmarks mest børnevenlige badestrande.

Der er desuden kun 6 kilometer til Terndrup, 16 km til Hadsund, 18 kilometer til Skørping og 30 km til Aalborg.

Det skulle glæde os meget at vise jer Lille Brøndumvej 2 – her forenes det fredelige og hyggelige liv på landet med kun godt en kilometer til Bælums mange forskellige tilbud….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lille Brøndumvej 2, Ll Bælum945.000 kr.5.932 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.160 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 136 ㎡Grund: 5516 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1965