Beskrivelse
Charmerende ejendom – sæt dit eget præg
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –
Charmerende ejendom, der er indrettet med spisekøkken, soveværelse, 2 stuer, badeværelse med bruser samt fyrrum med oliefyr
1. salen er uudnyttet.
Udbygningerne består af fyrrum med stokerfyr, lade, gl. stald samt maskinhus.
Der er mulighed for tilkøb af mere jord til ejendommen
Ejendommen ligger tæt på Bælum, som de seneste år har været inde i en rigtig positiv udvikling, hvilket ikke mindst skyldes, at byens borgere virkelig VIL byen, understreget med et aktivt lokalråd og en god borgerforening.
Bælum har i underkanten af 1.000 indbyggere og har en stor, ny dagligvareforretning, et rigt foreningsliv, en god folkeskole, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon. Bælum Skovpavillon er beliggende i den smukke Sønderskov med Kildesø og masser af naturoplevelser – bl.a. en fantastisk naturlegeplads. Et skønt sted til en familiefest, eller blot en søndag i skoven.
Byen er omkranset af den smukkest tænkelige og alsidige natur – bakket terræn og masser af skov, som indbyder til vandre-, løbe- og mountainbiketure og udflugter på hesteryg.
Fra Bælum er der 5 km til Terndrup, 13 km til Øster Hurup med Danmarks mest børnevenlige badestrand, 16 km til Hadsund og 30 km til Aalborg.
VARME
Ejendommen opvarmes med oliefyr/pillefyr
VAND
Ejendommen har eget vandværk.
KLOAK
Ejendommen har septictank med nedsivning
NB: Da ejendommen er under udstykning er ejendomsskatter, ejendomsværdiskat samt grundareal anslået….